Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Farvel til Italien

(Skrevet paa Hjemreisen over Alperne 1834)

#

Jeg saae det Land, hvis Luft har himmelsk Lyst,
Hvor under Pinien Skjønheds Børn os møde.
Hvor Ilden sprudler frem fra Bjergets Bryst,
Og Oldtids Byer opstaae fra de Døde!

#

Der klædt i Marmor høie Guder staae,
Og Duft og Toner i hver Luftning vifte,
Mens Havet er en Olie azurblaae,
Og Bjergene med syvfold Farver skifte.

#

Der Alt er Malerie ved Malerie,
Der klart Guds Skaber Kjærlighed man skuer!
See Bondens Gjærde! Laurbær groer deri,
Den høie Cactus, Ranken tung med Druer.

#

Der blev mit Hjerte Barn, min Tanke Mand,
Der lærte jeg Natur og Kunst at kjende!
Du Farvernes og Formens skjønne Land,
Farvel! min smukke Drøm er alt tilende!

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm