Dato: 17. august 1855
Fra: Edgar Collin   Til: Augusta Collin

[Trykt vignet med afbildning af vandfaldet ved Schaffhausen. Nedenunder: Edgar Collins håndskrift:] Chüté de Rhin

[Tegnet skitse af hotellet] [Edgar Collins håndskrift:] Her boede vi lige udfor Vandfaldet.

Kiære søde Moder, jeg skriver siddende ligeoverfor Rhinfaldet i Hotel Weber. Andersen og jeg have det godt, og ønske kun at I vare her, for at kunde glæde Edermed os. Hvor der er deiligt, det giør du dig intet Begreb om. Jeg morer mig mageløst. I Wildbad morede jeg mig ikke de første Dage noget videre, det morede mig naturligvis, at se Onkel Edvard og Familie, men det var så rædsomt at sé alle disse Menensker trille om i småe Sygevogne, og jeg takkede Gud, at jeg var så rask, og ikke behøvede at trille eller gåe ved Krykker.

Men den sidste Aften i Vildbad var mageløs morsom. Alle Folk samledes i Kursalen, men denne Aften blev der ikke siunget, som de forgående Aftener, af Fruerne Rabe, Schillow og en Frøken Pinie, derimod da de Fleste vare gåede, samledes en liden Kreds om Storhertugen af Weimar og hans Følge, Andersen og jeg vare også mellem de Indbudne, vi drak The, og jeg blev forestillet for en Masse Mennesker, for Storhertugen, for Grev Rabe fra Berlin med Kone, for Kammerherre Schiller, Digterens ældste Søn, og for diverse Komtesser, Fyrstinde Løwenstein-Gotha med Datter, Fyrstinde Butire, Legationssekretærer o.m.a., det var meget morsomt, for en Gangs Skyld. Andersen læste derpå 'auf Verlangen' 2 af sine Eventyr op, som gjorde uhyre Lykke, og derpå blev der muciseret, etc etc og næste Morgen reiste vi til Carlsruhe, derfra til Freiburg og kom imorges til Schafhausen, i morgen tidlig gåer Touren til Zyrich.

Zürich 18/7=(8) 55.

Vi sidder nu i Zürich, ja her er deiligt, hvor dog Alperne ere deilige, jeg morer mig, og har det udmærket, kun ét forbittrer mig min Reise, det er stadigt Tanken om min Examen og om det kommende År. Jeg er ofte nærved at græde, når jeg kommer til at tænke derpå, men jeg søger altid at slå det af Tankerne, da det dog ei kan hjælpe at være forknyt; og så længes jeg så umådeligt efter Eder. Vi kommer nu lige fra / Table d'hoté mætte og trætte, og skulle nu ud at sé Byen. I morgen tidlig gåer Touren til Vierwaldstädtersøe. Gud give dog, at I, mine søde Forældre, vare med, hvor det var mageløst, Andersen og jeg ønske så tidt at dele vor Glæde med Eder alle derhiemme, man sér så meget at man havde nok at give Alle [overstr.: lidt] derhiemme. De næste Breve ønske vi sendte til Frankfurt am Main post restante, og så skriver du også nok, hvornår Dampbådene går fra Lybek ell. Kiel til Kiøbenhavn, hvor jeg véd Du, Fader og Børnene, som jeg hilser tusinde Gange, vente på eders kiærlige Søn

Edgar

[HCAs håndskrift] Kjære Fru Collin, (Edgar Collins håndskrift] nu skriver den berømte Andersen, Ritter mehr. Ord. efter den ubekiente E.Collin, nicht Ritter mehr. Ord.: ) [HCAs håndskrift] men meget elskværdig Reisekammerat ! der i dette Øjeblik siger! 'hvor man dog befinder sig vel naar man, som jeg har spiist meget godt til Middag!' - I Formiddag sad han uden paa Vognen og saae paa Sneebjergene; det er det deiligste Veir! Luften reen, Bjergene saa klare, vi haabe at faae en prægtig Tour paa Rigi, derfor ile vi med at komme der, alt i morgen seile vi paa Zürichersøen til Horgen og gaae da til Luzern for over Vierwaldstättersøen at naae Foden af Rigi. - Vi have været et Døgn ved Schauffhausen, saa at vi ret have faaet Vandfaldet at see, der skal nu gaae en Bro tværsover det for den nye Jernbane, det bliver et dristigst foretagende og knækker den saa gaaer det i Struddelen. Glæd mig også i Frankfurth med et Brev og hils Alle hjemme - Edgar siger at jeg kan slutte thi han har skrevet interessant om Alt, jeg binder da kun min Bouquet Hilsener ved.

Deres inderligt hengivne

H.C.Andersen

[Udskrift:]

Zu Excellense, Geheimerath J. Col[lin] (frimærke bortskåret)

Grosskreutz etc

Amaliegade in Copenhagen

med segl og poststempler

Tekst fra: Solveig Brunholm