Dato: 19. september 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Anna Melchior
Sprog: dansk.

Til Anna Melchior

Naar næste Aar De kommer hjem
Saa skal De see hvor smukt groet frem
Den gamle "Rolighed" da staaer,
Forynget i den friske Vaar.
Nu savnes De, det er vor Sorg
I "Rosenvængets" Rosenborg.
Men naar De kommer vaier Fanen,
Sprin[g]vandet dandser og De seer
Ud over Sundet fra Altanen
Og reiser ikke fra os meer.
Saa glad i Sind, saa frisk og sund,
Med Smilet om den fine Mund.
heer Dag vil være som en Fest.
I Hjemmet er dog allerbedst.

"Rolighed", den 19 September 1870.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost