H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Fonden ad usus publicos til Frederik VII 28. december 1822

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 28. december 1822
Fra: Fonden ad usus publicos   Til: Frederik VII
Sprog: dansk.

Allerunderdanigst Forestilling.

Theater Directionen har tilskrevet Directionen for Fonden ad usus publicos, at der i Aaret 1819 meldte sig for samme et ungt Menneske, navnlig Hans Christian Andersen fra Odense, for at vorde ansat som Skuespiller ved det Kongelige Theater, og ifølge allernaadigst Befaling desangaaende maatte Directionen afgive en allerunderdanigst Betænkning. Da hans Udvortes var ham aldeles imod til at komme frem paa den Bane, forsøgte han i et Par Aars Tid at gjøre Tjeneste som Chorsanger, dog uden at erholde nogen Løn derfor. Da han ogsaa dertil aldeles intet Anlæg havde, tilkjendegav Theater Directionen ham ved forrige Saisons Slutning, at han ikke længere kunne(!) deeltage i Øvelserne paa Syngeskolen. Hans Hang til Theatret bragte ham til, under hans Ophold her, at gjøre adskillige Forsøg som dramatisk Digter, Forsøg, som, skjøndt de allevegne røbede det unge Menneske, der var ganske blottet for Kundskaber, ligeindtil Kundskaber i Modersmaalet, dog tillige røbede umiskjendelige Digter-Anlæg. Et Par af disse dramatiske Stykker indsendte han til Directionen i Haab om at faae dem opførte. Da bemeldte Andersen, der er aldeles blottet for Formue, og levede kun af privat Godgjørenhed, som hans godmodige Characteer forskaffede ham, vilde blive ulykkelig og tabt for det borgerlige Selskab, hvis han saaledes vedblev at hendøse sin Tid, og der tvertimod var grundet Haab om, at han, videnskabeligen dannet, kunde vorde en nyttig Borger, forestillede Directionen ham den litteraire Afvei, hvorpaa han var kommen, og lovede ham, at den allerunderdanigst vilde anbefale ham til at erholde allernaadigst Understøttelse for at kunne studere, hvis han udelukkende vilde anvende sin Tid og Flid paa de nødvendige Skolevidenskaber. Han modtog Directionens Tilbud med Glæde, og paa Grund af Deres Majestæts allernaadigste Yttring i denne Anledning til Etatsraad Collin, paa hans foreløbige mundtlige allerunderdanigste Beretning derom har Theater Directionen foranstaltet, at han sidst i forrige October Maaned, da Skoleaaret allerede var begyndt, blev optagen i Slagelse lærde Skole, hvor han ved Universitets Directionens Medvirkning nyder fri Underviisning.

Ifølge den fra Rector Meisling indhentede Underretning formeenes Huuslye, Kost, Vask, Klæder og Bøger etc. for ham i det mindste at medtage 350 Rbdlr. aarlig. Dersom Deres Majestæt altsaa vilde bevilge indtil 400 Rbdlr. Sedler aarlig i 3 Aar, i hvilken Tid han i sin Alder (17 Aar) vel vil kunne vorde færdig til Academiet, haaber Theater Directionen, hans timelige Lykke derved er grundlagt. Paa Grund af Forestaaende vover undertegnede Direction allerunderdanigst at indstille:

at der i tre Aar maa af Fonden ad usus publicos udredes indtil 400 Rbdlr. Sedler aarlig til bemeldte Andersens Ophold og Underviisning i Slagelse lærde Skole.

Directionen for Fonden ad usus publicos d. 28de Deccbr. 1822.

E. G. Schimmelmann.

J. S. Møsting.

-

Approberet 31. Decbr., idet Summen dog nedsattes til 350 Rbdl. Ved Reskript af 19. Aug. 1826 forlængedes Understøt- telsen paa 2 Aar efter Ansøgning af Etatsraad Collin.

Novbr. 1828 paa endnu et Aar efter Ansøgning af samme.

Jvfr. 13. April 1833.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost