Det Heibergske-Hertziske-Poul Møllerske Kvartalsskrift kommer sandsynligvis ikke heller ud, men af Mangel paa Forfattere, skønt man skulde tro, at tre var nok; men de ere alle lige dovne. Bredahls besynderlige Stridsskrift mod Hertz [Fra gamle Gumba, 1832] har Du nok faaet og vel læst. Jeg blev ganske mør i Hovedet, da jeg læste det. Der synes aldeles ingen Anledning at være til at lade sligt komme frem nu, og det var mig ubegribeligt, hvor Hertz skulde have talt saa ondt om Øhlenschlæger, at Bredahl kunde føle sig opfordret til at træde frem som hans Forsvarer, ligesom det ogsaa hyppigere er Hertz, der i vore mundtlige Samtaler maa taqe Øhlenschlægers Parti navnligen imod mig. Jeg fik imidlertid samme Dag Gaaden løst, idet jeg fra en af Bredahls Venner, der havde besørget Correcturen af hans Pjece, fik at høre, at den lange Hellig Andersen, som har opholdt sig i og ved Sorø en lang Tid af Sommeren, havde bildt Bredahl ind, at Hertz vilde nedrive alle andre Poeter og omstøde Øhlenschlæger, samt at det ny Kvartalsskrift skulde gaa ud derpaa. Besynderligt var det, at ikke et eneste Blad anmeldte Pjesen eller i denne Anledning ytrede Grovheder mod vor Ven. -
