H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Christian Voigt Oktober 1832

Hop forbi menu og nyheder

Dato: Oktober 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Kjære Christian!

Dit – ja hvad skal jeg kalde det – hvad Du fortalte mig igaar har inderlig bedrøvet – nei, rettere forbittret mig. Hvad skulde kunde bedrøve mig? – Dersom Du skriver noget tilbage, desangaaende, ellers ikke, da gjør opmærksom paa, at Sligt findes næsten hos alle Digtere, ja samme Situationer aldeles hos Heine og Vilhelm Müller, jeg er jo endogsaa i Maanedsskriftet dadlet som Plagiator eller i det Mindste som Efterligner. Men maaskee Vedkommende ogsaa troer at det er den samme Gjenstand disse Digtere besynge. Paa den Maade er det da ogsaa hende, der er skildret i Damen paa Sonnenstein, der troer alle Digtere besynge hende. – Om Kjærlighed maa Digteren synge! hele mit Liv, i enhver Digtning af mig vil der komme sligt for, bed hende derfor læse det for hvad det er – Poesie. Eller maaskee skulde jeg holde op at være Digter? – Hvad jeg elsker er et Ideal af den Pige der engang mødte mig med mere end det almindelig Venskab; det er Idealet jeg drømmer om, digter om, og som vil leve i mine Sange; hvor kan / en fornuftig Kone troe det angaaer hende; tro jeg vil forstyrre en huuslig Fred; det er jo næsten en Art Forfængelighed, at indbilde sig, hvert Ord, hver Tanke gjælder hende. – Den Pige jeg elskede første Gang, inderligt elskede, traadte mig saaledes imøde, at jeg maatte troe hun elskede mig, eller ogsaa have Grund til at troe mindre godt om hende; elskede hun mig ikke og jeg da synger om een svoer mig Troskab osv hvor falder hun da paa at det er hende! som sagt jeg maa ophøre at være Digter dersom jeg skulde tie med Alt, hvad hun troer at kunde gjælde hende. – Riborg elskede jeg, Madam Bøving tænker jeg aldrig paa, gid hun vilde gjøre det samme ved mig, og kun see Digteren der hvor hun troer er en Elsker. – Jeg kunde foragte mig selv om jeg vilde forstyrre to Menneskers Lykke, desuden agter jeg ham for høit, efter den Maade han har betragtet Tingene paa til at jeg vil see ham fjendtligt stemt mod mig. Tal derfor om Heine og Vilhelm Müller til hende, og lad hende kun see Digteren, og ingen anden. Andet er og bør jeg ikke være. – Riv ellers dette itu, det forlanger jeg, dersom Du ikke har forandret Dig med den hele Verden. –

Din -

Tekst fra: Ejnar Askgaard