Dato: 8. august 1854
Fra: Johan Ludvig Heiberg   Til: Johanne Luise Heiberg, f. Pätges
Sprog: dansk.

Tirsdag, 8. August 1854

Tak, min kjære Hanne, for Din Beretning om Helligholdelsen af vor Bryllupsdag. [...]

Hos Collins [Jonas Collin] var jeg da i Torsdags, og har naturligviis de kjærligste hilsener til Dig. Saa elskværdig som han selv er, saa ubehageligt er hans Selskab, og naar som her var Tilfældet, Fru Ingeborg er fraværende, er det Fandens trivielt at sidde tilbords med Lind og hans Kone, Drewsen, Theodor Collin, Andersen og et Par af Drewsens Sønner. Eduard og Gottlieb med deres Familier vare ikke tilstede, men den Skade var ikke stor.

[...]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost