Du har søgt på: +1855*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. juni 1855
Fra: Johan Ludvig Heiberg   Til: Johanne Luise Heiberg, f. Pätges
Sprog: dansk.

[del af længere brev]

Martensen fortalte igaar Noget, som virkelig var mig behageligt, uden at gjøre mig forfængelig. Paa sin Reise har han ogsaa visiteret Stevns Herred; og ligesom jeg, da jeg skrev Elverhøi, byggede paa et par gamle Sagn fra Stevns [...] Det gaar saa vidt, at et Bondehuus, som ligger ved Broen over Aaen, kaldes af alle Egnens Beboere "Karens Huus" [...] Jeg er vis paa, at denne Høi heller aldrig har havt nogen saadan Betydning i Egnen, og endnu mindre et tilsvarende navn. Det er igjen Skuespillet, som her har frembragt Sagnet. Martensen opholdt sig hos en Præst, der var Enkemand, men havde tre smukke halvvoxne Døttre; og der gik det til ligesom hos Karen, der blev bestandig sunget Viser af Elverhøi til Claveret. Grev Moltke fra Bregentved viste ham om i Egnen og forklarede ham Stedernes Betydning. Det Samme, fortalte han, havde han engang gjort ved Andersen, og da de kom til det Sted, Moltke kaldte Elverhøi, sprang Andersen ud af Vognen og lagde sig paa Høien, for at kunne sige, at han havde lagt sit hoved til Elverhøi.

Jeg vedlægger endnu det sidste Avertissement om Wiehes Aftenunderholdning ...

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost