Dato: 3. juli 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Leipzig, den 3. Julii 1842 [skal være 1841, se noten]

Nu Gud velsigne Dem og alle de Kjære i det Collinske Huus for de velsignede Breve jeg fandt fra Dem i Dresden. Ingen kan beskrive min Jubel da jeg fik dem, ja De vilde maaskee have leet af mig, thi jeg kyssede Papiret. Jeg forsikkrer, at jeg den første Aften læste Brevene over sex Gange igjennem, og endnu hver aften læser jeg dem Ord for Ord igjen. Siig til Edvard, at han har et meget lovende Talent for Venskabsstilen; jeg skylder ham at sige dette ... Jeg skal iaften med Brockhaus hen og see den første og vistnok den eneste Vaudeville paa denne Reise. Jeg har næsten reent glemt denne Digt-Art, men trøster mig med at jeg nok kommer ind i den igjen naar jeg først er hjemme. Muligt har Heiberg forvandlet hele Kjøbenhavns Veiviser til lutter Vaudeviller, een om hver Mand, og alle skulle gives efter hinanden, saa at de vare hele Saisonen og Dyrehavstiden med.

O vær mig Alle ret gode hjemme, thi Kjærlighed gjør god og bedre, det føler jeg ret i dette Øieblik. O jeg gav gjerne 10 Aar af mit Liv for i dette Øieblik at kunne flyve i Deres Arme. Siig til Deres Kone, at hun skriver Breve, der vilde gjøre hende udødelig, om de bleve trykte; for hendes Lune bøier jeg mig dybt, og saa er hun ovenikjøbet saa velsignet og god. Hils hende og dem Alle.

Deres hengivne

H. C. Andersen

p.scr.

Fra Fru Serre har jeg den Bøn til Dem, om De af Deres Kokkepige vil faae Opskriften paa Rødgrød, samt hvorledes man skal tilberede Sellerisuppe; jeg har nemlig rost den mageløse Selleri-Suppe i Deres Huus.

Tekst fra: Niels Oxenvad