H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior m.fl. 16. februar 1865

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. februar 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior, Herman Meyer
Sprog: dansk.

Ved Festlighederne, 16. Februar 1865.
Sunget af alle Gæsterne efter Opførelsen af Ordet "Farvel".

Jeg Fru Fortuna skal forestille,
Jeg er sendt af hende paa denne Dag,
Jeg kommer her midt i det festlige Lag.
Og lader Spøgens Guldæbler spille.
Det er hendes Villie, smukkest og bedst,
At just her groer frem paa den huslige Fest
Erindringens Blomst for en flyvende Gæst,
Ja En som flyver i disse Dage,
Og først efter Aaringer kommer tilbage.
Hvert Blad paa Blomsten sig fører i Qvæld,
Med Farver og Toner til et Farvel
Og glædeligt Gjensyn! Lykke og Held!
Ja dette er sagt, som en Slags Prolog,
og nu gaar igjen her i min Krog.

H.C. Andersen

[Fremsagt som Fru Fortuna af Fru Johanne Melchior ved Opførelsen af Ordet Farveli Anledning af Herman Meyers Reise til Vestindien. ]

Mel.: Vift stolt paa Codans Bølge.

Farvel i Billedrække
Sig gennem Stuen svang;
Nu vil vort Hjerte lægge
Det samme Ord i Sang;
og har du ret i samme
Hvert Vennehjerte hørt
Saa skal du dig ei skamme
ifald du bliver rørt.
Hvor Dygtighed blev givet,
Og hjerte og Humør,
Der straaler Ungdomslivet
I dejligste Couleur.
Bevar det alle Dage,
Det er en Rigdom stor!
Reis glad, kom glad tilbage,
I Hjemmet bedst man groer!

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm