[Edvard Collins håndskrift:]
Bal-vise i Julen paa en gammel Herregaard.
Skjøn gjennem Luften dandser,
Ryster ned den hvide Snee,
Skuddrer Granens grønne 'Pantser'
Det er lysteligt at see.
Kragen hist paa Gjerdets Steen
Hopper paa det ene Been.
Tralala!
#
Aftenstjernen hist paa Vandet
Bæver, svæver hid og did,
O for os saa smukt paa Landet
I den kjære Juletid.
Alting dandser, jubler jo,
Hjertet selv faaer Dandsesko.
Tralala.
#
Gjennem Folkestuen springer
Karl og Pige i en Dands,
Ovenpaa Skjønjomfru svinger
Sig ved hundred Kjerters Glands.
Nedenunder, ovenpaa
Alle maa i Dandsen gaa.
Tralala.
#
Skovens Gran i Vinden vaier,
Det er nu dens Menuet,
Stjernehimlen selv sig dreier,
Dandsen den er ikke slet.
For hver Rose som forgik
Vi en Dandserinde fik
Tralala
#
Riddersmænd og stolte Fruer
Dandsed fordum her i Rad,
Maanen ind af Vindvet skuer
Seer en yngre Slægt saa glad,
Og den hvisker stille blid:
Nyd den kjære Juletid.
Tralala
H.C.A.