Den 6te Januar 1853.
Mel: Erindrer De
Den Skaal, som nu vor Sang skal her indlede,
Den tømmes vidtom, hjertelig og sand,
Høit under Nordlys-Blus i Sneen nede,
Hvor Hundekoblet blev et Herskabs-Spand.
hvor Sønnen boer af 'Sigurds ædle Sange,
Han tænker paa den sjætte Januar.
Og jubler, medens Nattens Nordlys pranger
Hurra til Danmark og for Bedstefaer!
Hvor Solen brænder, Sukkerrøret trives,
Og fri den Sorte synger glad sin Sang,
Der ogsaa fra et Hjerte Skalen gives,
Den kiære Bedstefaer i Dannevang.
Og under Norges Kyst, hvor Fyret blinker,
Er fest for hanne sjette Januar
Og paa Christinelund selv Rigmor klinker,
Hurra! Det er en Skaal for Oldefaer!
Og Andre, som fra gode, gamle Dage
Dig skylde, at det gik dem lykkeligtv
De huske Dagen, Glassene de tage
Og Skaalen er Taknemlighed og Pligt.
Men vi, som er groet ind i dine Dage
og er Dig nær, Du os i Hjertet har,
Velsignende og glad' vi Glasset tage
Hurra! vor Ven, vor Fader, Bedstefa'er!
Fra Spurvene, som Du gav Ly og Hygge
De stakkels Dyr op op til Fattigfolk
Forstaaes: Her maa et Hjerte boe og bygge,
Dog Godt i Løndom, vil ei have Tolk.
Du er vort Sammenhold, Familie-Kjærnen
Patriarkalsk det Telt du udspændt har,
Og Aaringer endnu med Fødsels-Stjernen
Vi juble her: Hurra for Oldefaer.
