Dato: 21. marts 1843
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Tirsdagen den 21de Marts 1843

Kjære, gode Andersen!

Tak, tusind Tak for Deres mig saa kjære Brev, jeg har læst det 3 à 4 Gange og jeg troer at jeg gjerne kunde læse det endnu flere Gange, naar det ikke var fordi jeg vil spare mine Øine til de Breve, jeg lever i Haabet om at faae fra Dem endnu, min egen kjære Ven! Jeg vil ikke søge at beskrive Dem hvor Deres Brev glædede mig, naar De veed hvor meget jeg holder af Dem. saa vil De dog maaskee næppe kunde gjøre Dem et Begreb om min Sjæleglæde. Men eet, kjæreste Ven, eet maae De endelig tjene mig i at gjøre, nemlig at vedblive at sige "Du" til mig ligesom før, jeg beder Dem saa instændigt derom, saa De endelig maa bønhøre mig, vil De ikke nok gjøre det? Dette "De", det klinger saa frastødende i Deres Mund, naar man før er vant til at høre det kjære gemytlige Du, og jeg troer bestandig, at de Mennesker, der før have sagt Du til mig og nu begynder med at sige De, ikke holder nær saa meget af mig, som forhen. Altsaa vedbliver Andersen at sige Du til Jonna, saalænge han holder af hende! Det saarede mig en Smule, at der ikke var et eneste Ord til mig iblandt de mange Breve, der kom idag, jeg havde haabet, om end ikke ventet det, men for at saadant ikke oftere skal blive Tilfældet, har jeg besluttet at skrive ret ofte til Dem. saa er De nødt til at erindre mig, og især til at besvare mine Breve. Jeg vil ikke som sædvanligt fyide mine Breve med Beklagelser over, hvor meget jeg længes efter Dem. da det sikkert maae kjede Dem; men jeg vil blot fortælle Dem at Caffen slet ikke vil Iykkes mig, siden De reiste bort, og at Kakkelovnen sprækker af Sorg over Deres lange Fraværelse. Tak for det smukke Digt, De skrev over Vulle, det fornøiede os ret Alle. Har De læst Holst's og Hertz's? Hvad synes De om dem, hvilket synes De bedst om? Det var tungt, at hun skutde forlade Livet, den lille søde Pige, men det var rigtignok sandt, hvad Etatsraad Bang sagde til Tante Jette, "Det er bedre at en Datter gaaer fra sin Moders end at en Moder skulde forlade 5 Børn!" Men jeg skulde ogsaa skrive et Par Ord til Onkel Theodor derfor maae jeg holde op. kjære Andersen; vil De hilse Andreas Buntzen, dette Nordens vittige Hoved, der har al Sydens Liv og spillende Vid, 1000 Gange fra mig ubetydelige Person, som han vist næppe kan erindre, spørg ham om han kan huske, at han til Figaro's sidste Festiro i Ridehuset talte med Tante Louise og mig, Gud hvor jeg morede mig der, iaften skal jeg ogsaa til Festino igjen, men denne Gang er der ingen Andreas Buntzen. Jeg vilde ret ønske at han vilde skrive til mig, om det saa blot var et Par Ord; mais cela se pense cela ne se dit pas, som en stor Mand siger; dette maa De endelig ikke sige til Andreas Buntzen. Hvis De næste Gang ikke Driver til mig, kjære Andersen, saa forventer De ikke mit uhyre Venskab og De vil tabe meget hos Deres indtil da

inderlig hengivne Jonna

Tekst fra: H.C. Andersens Hus