Dato: 30. marts 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjøb: 30 Marts 1842.

Kjære, kjære Ven!

De maa ikke læse dette mit Brev, er De i dette Øieblik, som vi saa tidt ere det, et Hverdags Menneske; see det er min første Tanke, i det jeg sætter paa Papiret hvad der i dette Nu opfylder mig! Jeg veed med mig selv, at det ubetydeligste Menneske, der udtalte sig i Kjærlighed til mig og i Glæde over Noget jeg havde frembragt, vilde opfylde mig nogle Minutter med Lyksalighed; ganske ubetydelig er jeg ikke, det vilde være falskt om jeg sagde hvad jeg ikke troer, det maa derfor fornøie Dem, at jeg er opfyldt af hvad De har givet os, at jeg er gjennemtrængt deraf og derfor siger jeg Dem det, thi jeg har faaet Dem kjær, jeg har forstaaet Dem, De er Noget, ja, Deres "mimiske Digtninger" ville, vare de ikke kun for Danmark, blive europæiske!

I Hjemmet har man saa tidt fejlagtigt / forstaaet mig, troet at jeg kun levede i Beskuelsen af mig selv, det er i Sandhed at give mig en for lille Opfattelses Evne; jeg elsker alt Stort og Herligt! jeg bliver lyksalig ved Hver, som staaer mig nær at see det Guddommelige røre sig der under de meest forskjellige Skikkelser! - Jeg elsker af mit inderste Hjerte hvad Gud aabenbarer i Dem!

Lad intet kolt Gemyt see dette Epistel, dog det vil kun kunde lee! Det er det samme hvert Ord strømmer mig af Hjertet: Gud velsigne og glæde Dig! Du er en Digter og jeg lægger Meget i dette lille Ord!

Misforstaa mig nu aldrig ganske, om vi i Livets Omvexlinger kunne mødes anderledes end i denne Time! I Hjerte-Grunden skeer der ingen Forandringer!

I min nye Bog vil De faae at see at jeg ogsaa tidligere har skattet Dem, men nu først er jeg ret kommet paa det Rene med hvad vi have i Dem. I Tanken trykker jeg Dem til mit Hjerte!

H.C. Andersen.

[Udskr:] Hr. Balletmester A. Bournonville

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 9-10)