Sang
ved
Herr Grosserer J. B. Melchiors
og
Frøken Johanne Melchiors
Bryllup
den 3die Marts 1867.
Mel: Menuetten af Elverhøi.
#
Smyk Huset smukt med festligt Flag,
Hver Væg med Blomster-Ranker
En Bryllups Dag er Livsens Dag
Med Fryd og Alvors Tanker.
"Det er ei godt at Mennesket
Er ene! siger Skriften;
Ja, Gud og Hjertet siger det
I dette Livs Omskiften.
#
Hvor lykkeligt at være to
I sammenhold og Stræben,
Faae Lykkens Rose til at groe
Saa let, somKys paa Læben;
Der just sig Blomsten folder ud,
Hvo to hinanden kjender:
Sin Brud, som lille, alt han bar
Paa begge sine Hænder.
#
Hun til hans første Kjærlighed
Blev Hjertets tro Veninde;
livsaligt i en Moders Sted
At staae i Huset inde;
Et Kys fra Himlen bliver lagt
Oaa begge Eders Pande,
En Sjæl velsigner Eders Pagt
Fra Aandens lyse Lunde!
#
I Dag, strax, flyver I sydpaa,
Det Brudefolk gjør gjerne,
De til Orangelandet maae,
derfra see Nordens Stjerne;
Den blinker, kalder hjem de to
til Samling her i Norden:
i Kjærlighed er godt at groe
Mod Himlen op fra Jorden.
#
Smyk Huset smuk med festligt Flag,
Hveer Væg med Blomster-Ranker,
En Bryllupsdag er Livsens Dag.
Med Frydog Alvors Tanker.
Løft Dig i Sang vort Hjerte-Slag,
Et Glædes Hosianna.
Tøm Skaalen, det er Festens Dag
For Melchior og Johanne!
-
H.C. Andersen.