Dato: 1. marts 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Rosalie Petit (g. Holm)
Sprog: dansk.

Til Frken Rosalie Petit.

Til min Moder. [skrevet 1823, Bfn 34, frst offentliggjort 12.7.1829. Her nyt frste vers!]

Naar i Natten Du paa Leiet knler
Og i Bnnen nrmer dig din Gud,
Da, o Moder, helst jeg hos dig dvler,
Da sig Tanken salig svinger ud; Mrker da du Noget, som sig rrer,
Og i Luften Harpe-Klang du hrer,
Da er det din Sn, som er dig nr,
Frt af Phantasus, som har ham kjr.

I Barndoms Kraftlshed, paa Moder Arme
Du bar mig, lrte Lben stamme: "Gud!"
Jeg fra dit Bryst udsuet [!] Liv og Varme,
Du lrte mig at kjende Herrens Bud.
O aldrig skal jeg glemme hine Goder,
Og hvad jeg lrte af min fromme Moder,
Men evig, trofast, barnlig, elske dig,
Saaledes som du altid elsket mig. -

Naar Aanden modnet folder ud sin Vinge
Hvis jeg tr vrdig Digter-Harpen slaae,
For Gud og Dyd skal da dens Toner klinge,
Og som en Virak Guddoms Tronen naae;
Da vil du gldes, Fryd skal dig forynge,
Da skal din Sn i Aftnen for dig synge,
Du sang jo fr for ham i Barndoms Tid,
Om ei saa strkt, men from, enfoldig, blid.

Jeg ved det Moder, hvad mig Gud forlener,
Min hele Lykke ene skyldes dig,
Thi ikke jeg mit store Held fortjener,
Men kun for din Skyld Herren elsker mig.
I mangen svnls Nat din Bn jo lyder,
For mig din hede Moder-Taare flyder,
Du beder varm til Herren for din Sn,
Og Godheds Gud opfylder Fromheds Bn!

Guds Godhed

Til Godheds Priis med barnlig Lyst
Min glade Sjl skal sjunge,
Dog tolke Tanken i mit Bryst,
Kan ingen jordisk Tunge,
Til Trods for hver en Theolog,
Der gjr din Godhed mindre,
Jeg lser i Naturens Bog
Og i mit eget Indre:
At du er god, som du er stor,
Derfor min Sjl med Engle-Chor,
Din Godheds Priis skal sjunge.

Nei, du har intet Helved' skabt,
Hvor Sjlen evig brnder;
I Dden er jeg ei fortabt,
Jeg er i dine Hnder.
Selv strngest Dommer kunde her
Til Evig Qual ei dmme,
Og Herrens Godhed strre er,
End Du, min Aand tr drmme.
Kun selv jeg skaber i mit Bryst,
Den vilde Qval, den hie Lyst,
Mit Helved, og min Himmel.

Vor Gud er ingen Hvnens Gud,
Som ei til Naade kjender,
Der sletter os af Livet ud
Og evig Sjlen brnder. -
Fra Intet steeg jeg ved hans Bud,
Til navnls, varig, Glde,
Jeg er uddelig som Gud,
Hos Englen er mit Sde.
Ja han er god, som han er stor,
Thi syng min Sjl med Engle-Chor:
Halleluja, vor Fader!

-

Trst

Hvad er vort Liv, fra Vuggent il vor Baare?
- Et Sandkorn under Tidens store hav -
Men trst dig! "Perlige blive vore Taare,
naar Grsset blger, paa den glemte Grav.

-

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Mikrofilm 78, 44-46)