H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 2. april 1821

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: "digt indgår"

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. april 1821
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

TIl Hr. Etasraad Kolin

paa min 16 Aars Fødselsdag den 2den April 1821


Kunstens Tempel ser jeg i det Fjerne

mellem Klipper midt i Bølgens Skjød

did det er jeg iler, o! så gerne

at jeg glemmer Skibbrud og hver Nød.

Ei mig skrækker disse Vrag jeg skuer

dem den vilde Bølge leger med

thi alt længe i mit Hjærte luer

Haabet om at naa hin kære Bred.

Lad og mangen strande paa dens Klipper

andre synke skuffede af Haab

i mit Hjerte denne Trøst ej glipper

at og Mangen bønhørt saa sit Raab.

Naar jeg Breden, fast ved klippen tager

ud igen mig aldrig Bølgen slaaer

heller ei dens hvide Skum bedrager

saa jeg tror, jeg fast paa Landet staaer. –

Jeg de bratte Klipper vil bestige,

ser jeg da Thalias Tempel nær

ingen er da, selv blandt lykkelige

lykkelig som jeg, nei! Ingen mer,

Hvis i Helligdommen dybt at trænge

Naadeligt Gudinden under mig

har thi Saligt jeg jo levet længe

om end snart mit Livslys slukker sig.


Tilgiv jeg bruger Sanggudindens Griffel

og maler mine Tanker, Følelser. -

I dag for 16 år gav Gud mig Livet

i Odins stille By - jeg blev en ringe Blomst

i Livets store Have, hvis skøre Stilk

tidt Stormen vilde knuse, den truedes med Fald.

I Kunstens Blomster Bed at prange ei

den kunde. - Men dog en Plads den ønskede

maaske med Kunst og hvad Naturen gav

en Gang i Tiden, den vel kunde fryde. -

Af venlig Haand den passedes og snart

den spirede med meere livligt Farve,

En Guldberg var den vennehulde Gartner

som plejede, og klippet Blomsten har. -

Og sikkert naar en Lindgren nu tillige

saa vennehuld, som hin, opelsket

til næste Sommer der i Kunstens Hauge

forundes kan en Plads i blandt de simple.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter