Dato: 24. september 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik Barfod
Sprog: dansk.

De maa tilgive at jeg ikke havde lagt noget Brev til Dem igaar, da De beærede mig med et Besøg. Gid at mit lille Digt her maa være brugeligt for Deres Nytaarsgave; desværre har jeg intet Bedre, da kun min nye Roman for Øieblikket beskjæftiger mig. Af mine ældre Digte, der ere mindre bekjendte og endnu ikke aftrykt i nogen Samling, troer jeg nok at turde anbefale Dem to, der vistnok have noget poetisk Værd. Det ene er et Digt over Biskop Müller [[bfn 252]] , det andet ”Farvel til Italien”. [[bfn 251]] De findes begge i Kjøbenhavnsposten for 1834.

med Høiagtelse

H.C. Andersen

Kjøb: 24 Sept. 35

/

[Udskrift:] Hr. cand. F. Barfoed i Kjøbenhavn.

Tekst fra: Solveig Brunholm