Dato: 31. august 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Caroline Amalie , Christian VIII

Improviseret Sang

-

"Hr. Peder kasted Runer over Spange"

I denne Verden er der Runer mange,
De staae i Moder-Øiet
De sees i Barnets Smiil,
Til Rosenbladet føiet
De blev' ved Amors Piil;
Runerne, de bittre og de søde,
Runerne, ved hvilke Kinder gløde,
Veed Du dem?

#

Her ude i det stærke Nordhavs Vande,
Laae engang skov- og blomsterklædte Strande,
De sank – men grønne Øer,
Som Mindets Runer staae:
Hør, fra de dybe Søer
En Havfrue-Sang udgaae:
"Hjertets Runer nu jeg kjender nøie,
Dem jeg læste i Førstindens Øie,
Held og Fred!

/

Improvisation paa det kongelige Dampskib Kiel.

da Maanen stod op over Nordsøen.

See hist et glødende Hjerte staae,
I Bølgerne fik det jo Daaben,
Men her de levende Hjerter slaae,
Hjerter i Danmarks Vaaben!

H.C. Andersen

den 31 August 1844.

/

Han, som i Stormen er vor faste Borg,
Hvis Sollys spreder dette Jordlivs Skygge,
Han styrke Kongens Hjerte i hver Sorg,
Han give altid Danmark Fred og Lykke!
Han hænge Seierskrandsen om vort Flag,
Om Kjærligheden, om hver ædel Villie;
Naar alle Riger dømmes på hiin Dag,
Gid Danmark staae i Havet, som en Lillie!

Tekst fra: Solveig Brunholm (Mikrofilm 78, 38-41)