Dato: 2. juli 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

120. Til E. Collin.

Gisselfeldt den 2. Juli 1842.

Kjære Ven!

Da Hr Schmidt just reiser ind til Byen vil jeg benytte Leiligheden og give Dem et Epistel! - Veiret her ud var ret taalelig, ingen Regn men en skjærende kold Blæst; vort Klima maa nu være saa forbandet det være vil, altid faaer det Roes! paa Dagvognen sad en Mand og velsignede Blæ­sten: »vi maa takke vor Herre for den!« sagde han, »thi blæste det ikke saa galt, saa havde vi hele Dagen en styrtende Skylle!« Det var den sidste Juni, sidste Dag i Skjærsommer, jo den skar rigtig nok! lavt grønt Korn, et Par Piletræer ved en Grøft, det er Naturen til Kjøge, her nød vi Suppe og een af Kjøge-Høns; vi fik her en Madam op, som kun talte om »Det døende Barn og Mulatten« item noget fiint Lærred hun havde lagt hen til sit Liigtøi. - I Rønnede ventede mig Grev Frederiks Vogn, saa jeg alt Klokken 5 var paa Gisselfeldt hvor den gamle Grevinde og hendes nærmeste Kreds toge særdeles venligt mod mig, ved Middagsbordet traf jeg Vegener, som var meget livlig; fra Vinduet saae vi i Kikkert lige ind i hans Huus, der ligger pynteligt og smukt midt i Skoven, jeg løber i Dag derover og siger god Dag! - Jeg har et smukt lyst Værelse i Stue-Etagen med en smuk Udsigt, en kongelig Opvartning, der gaaer saa vidt at Tje­neren, han er rigtig nok, som jeg hører, ganske ung i Tjenesten, siger om Aftenen naar han har lyst mig paa mit Værelse, »underdanigst god Nat!« - Igaar havde vi et evigt Byge-Veir, saa jeg ikke fik spadseret meget. Grevinde Elisabeth reed imidlertid Tour og spurgte mig om jeg ikke reed med, men jeg svarede at jeg kun reed i Bjergene; hun var jo istand til at vise sig som bedre Rytter end jeg - troer De ikke! - Siig til Deres Kone at jeg læser herude en engelsk Roman af Maryat, som inter­esserer mig meget, den kaldes: Joseph Rushbrook, hun kjender den vist! Luften er kold, det er som var det Vinter, jeg er nær ved at bilde mig ind at det Grønne paa Træer og Buske kun er Øienforblindelse, det er Riimfrost og Sneeflokke der sidde paa Grenene og ikke grønne Blade! o hvo der dog var i Spanien, ja man maa ærgre sig spansk grøn ved ikke at kunne komme der! Hils Børnene! min egen lille Vulle, Søsteren noli­metangere, eller som hun ogsaa kaldes: Funz; Gerda og Hr. Jonas! Paa Mandag seer De jo »Karussen i Pæretræet« og skriver mig strax om Tirsdagen til (per Ringsted); jeg bliver paa Gisselfeldt til Torsdag den 7de og paa Bregentved til Torsdag den 14de og gaaer da til Kiel, men De hører naturligviis fra mig, medens jeg er paa Bregentved. Hils Deres Forældre og Sødskende, de Norske og ikke at forglemme Jonna og »la bella divina di Elsenora!«

Men jeg maa ende dette Epistel, Schmidt skal afsted! Siig til Deres Sø­ster Ingeborg at hun skal i næste Uge faae Brev! og Jette Boie - et med Følelser!

altid Deres trofaste hengivne

H. C. Andersen.

E. S

I Aftes havde vi et skrækkeligt Uveir, Lyn paa Lyn, det rullede, som om Thor og Fader Zeus havde Stevne ved Peter Oxes Gaard!

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin