Dato: 1. maj 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Marie Suhr, f. Bech
Sprog: dansk.

[Vifte af oliventr, 18 blade, hvoraf 17 er beskrevet med vers af HCA.

1 Paa gammel Torv er ikke ilde,
Men bedst groe Roser ved Emilie Kilde.

2 De fattige Blomster drmte i Nat,
De stode ved Porten til Eden,
Naar nu de ved dit Bryst blive sat
Er Drmmen Virkeligheden.

3 Alt i Verden er Omskiften,
Ogsaa Versene paa Viften.

4 Vifte vift med Rosenblad,
Giv Humeur, gjr hjerteglad!

5 I Sammenhold, folkelig Tanke og Tro
Danmark skal seire og blomstrende groe!

6 Dig Nkken saae jeg samlet i Bouquet
De gyldne Taarer han for dig har grdt.

7 Hvo der vil stte Huus efter hver Mands Sind,
Han bygger et Huus hen i Veir og Vind.

8 Igjennem Tanken gaaer en Karavane
Erindringer med Smiil og Alvors Sind,
Det suser hit som Vingen af en Svane.

9 Himlen er blaa,
Fuglene slaae
Alle Smaablomsterne hre derpaa.

10 Maanen skinner rund og stor
Over Mark og Mose
Midt i Skovens Stilhed groer
Poesiens Rose.

11 Selv Stjernens Glands forsvinder ved det Fjerne
Men Stjerne er og bliver dog en Stjerne.

12 Spillemand spil paa Strnge:
Haabet gaaer i Enge
Den lange Livets Dag.

13 Den frste varme Sommerluft
Beaander Danmarks Sletter,
Nu hvert et Blad er fyldt med Duft
Vi har de lyse Ntter.

14 Viften siger til Vinden:
"Kys Rosen paa Kinden!"

15 Nisomhed
Har Hjertefred.

16 I Vel og Vee
Guds Villie skee.

17 De Smaavers komme og gaae igjen
De er' skrevne af H.C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus