H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 7. juli 1842

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 7. juli 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

94. Til Jonas Collin. Gisselfeldt den 7 Juli 1842,

Vil De være saa god for mig at sige, eller lade sige, til Hr Liebe, om han fra mig af vil takke dem hver især som bidroge til at "Fuglen i Pæretræet" fik Liv og Farve, dernæst endelig lade dem selv, eller troer De, Overskou, gjøre hvad Forkortninger der lader sig gjøre i Stykkets første Deel, maaskee kan Sangen Nummer to gjøres halv saa kort, Schneiders Replikker dernæst stryges en Deel! - Det fornøier mig at det er gaaet som det er gaaet, kun at Stykkets første Halvdeel bliver kortere inden det gives anden Gang; jeg haaber da Theatret beholder det, ikke for, som den Usynlige at gives 15 a 16 Gange, men en eneste Gang Abonenterne rundt; som en "Bagatel" kan det vel gaae; Agnete venter jeg mig imidlertid mere af, efter som jeg har omarbeidet det! siig mig et Par Ord naar det skal gives, eller om der er nu kommet noget i Veien, Gades ny "Musik" til det har man sagt mig skal være saare fortrinlig. I Fædrelandet staaer en Critik over mig, angaaende Bazaren, den siger alt det Gode jeg forlanger, men 15 den siger ogsaa alt det Onde der vist kan siges, og i enkelte Yttringer, hvor Anmælderen troer klogt at see mig ind i Sjælen, seer han aldeles udenfor! - Vil De ikke, dersom der ikke allerede er kommet et Brev til mig fra Rantzau Breitenburg, lade Deres Tjener spørge inde hos Sally om der ikke er kommet Brev; Tingen er, at Rantzau har bedet mig komme tidlig paa Maaneden, da han reiser og nu har jeg ladet spørge om han er hjemme efter den 20de thi før kan jeg ikke komme. I Dag reiser jeg til Bregentved, men bliver der kun til næste Mandag, da Familien paa Gisselfeldt gjerne see mig her medens Hertugens er her! paa Mandag altsaa er jeg igjen paa Peter Oxes gamle Gaard, men beder Dem dog at alle Breve De vil sende mig, i Løbet af denne og næste Uge, at de gaae til Bregentved, hvor hen jeg rimeligviis tager igjen efter at have været her paa Gisselfeldt-; det Brev De sendte mig med de fire pompøse Titler, "Etatsraad, Professor, Doctor, Danmarks ædle Digter", fraperede mig særdeles ved sin Udskrift, hvoraf jeg i det høieste kun kan modtage den sidste Tittel, det var fra Dresden fra en Comitee i hvis Spidse staaer Ludvig Tieck, Theodor Hell, Dahl etc. etc. for at oprette et Minde for Tiedge, Uranias Forfatter, de kalde det "Tiedge's Verein", hvorved forstaaes et Selskab der bidrage hver efter sine Evner til at samle en Sum til et Monument og en Kasse der skal under­støtte gamle svage (tydske) Digtere; betydeligt er alt indkommet, af mig forlanger man et Bidrag til et Album og min særegne Haandskrift, det, kan jeg da nok give!

Igaar Morges forlod Grevinde Elisabeth os med sine Børn, for idag at gaae til Engeland; paa Søndag have vi hele Gaarden opfyldt af Fremmede i Anledning af de hertugelige Gjæster; Mandag er her Jagt. Wege­ner har jeg besøgt, han boer nydeligt, han og hans Kone bad mig ret meget at hilse Dem og hele Familien; at jeg beder Dem om det samme fra mig, falder af sig selv! gid jeg maa høre at De Alle ere og vedblive at være raske, jeg faaer jo nok, ved Leilighed et Par Ord fra Dem selv! nu

lev vel ! Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

[I Randen af Brevets 3. Side:] Grev Fredrik beder mig bringe Dem hans ærbødigste Hilsen!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter