Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 29. februar 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Wanda Danneskjold-Samsøe, f. Zahrtmann
Sprog: dansk.

Vifte af cedertræ med tilskrift

1) Der er et herligt Land, det kaldes Poesien / det naaer i Himlen op, det rummes i en Rosenknop / og Hjerte-Melodien boer paa dets grønne Strand. (BFN 555)
2) Der faaes det rige Guld, hvorved du Verdner Vinder / Der bliver Hjertet ungt og er dig Livet altfor tungt./ Du Jacobsstigen finder til Himlen underfuld. (BFN 555)
3) Det mindste Blad er et Hexeri / der sidder en levende Sjæl deri.
4) Ungdoms Sangen bliver snart / gamle Melodier.
5) Alt er forsivnden - forsvinden Ungdom det haab og din Ven alt farer hen som Vinden og kommer aldrig igjen (BFN 980)
6) Din Hemmelighed er din Fange / slipper du den er du dens.
7) Hvor man mødes der er en Landen i vort Haabs Utopia / Hvor man skilles fra hinanden, Det er Smertens Golgatha!
8) Op ad Bakken, ned ad Bakken / Det er hele Almanakken.
9) Maanen skinner rund og stor over Mark og Mose / Midt i Skovens Skønhed groer, Poesiens Rose.
10) Gjør ikke Verden Dig for tung, / Husk paa Du er kun eengang ung!
11) Ingen veed hvad i morgen sker, / Gud alene det veed og seer!
12) Om Danmarks Rige Sagnet gaaer / Gud ei sin Haand af Danmark slaaer!
13) Flyv, flyv Griller! / Imorgen faae vi godt Veir!
14) Aand og snille kan man eie, / Men der maa et Hjerte til.
15) Beskeden som Blomst, men god som Frugt, / Kan der være i Verden noget mere smukt?
16) Den som Gud velsigne vil han finde, skab en Quinde trofast, drevet? som det rene Guld
17) Jeg troer der er skjønnest i Danmark! / H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm