Dato: 25. januar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Josephine Eckardt, f. Thorberg
Sprog: dansk.

Vifte i Cedertr

1) Fru Eckardt Thorborg
2) Med en Bouquet af gule Aakande-Blomster /Dig Nkken saae jeg samlet i Bouquet /De gyldne Taarer han her dig har givet.
3) Maanen skinner rund og stor /Over Mark og Mose / Midt i Skovens Stilhed groer / Poesiens Rose.
4) Christi-Bloddraabe / Gaaer Verden dig for haardt imod /Husk: Christus maatte gyde Blod.
5) Engblomme / Engblommen veed Du voxer frem i Mosen / Men bragt til Dig,. Misundes den af Rosen.
6) Hver Taare er en Verden jo / En Verden fuld af Sorg og Lyst /Der ruller fra dit favre Bryst.
7) Aandens Snille kan man eie / Men der maa et Hjerte til.
8) Som en Lothus paa den stille S / Er i Norden Quinden / Fra den dybe Havbund Skjnheds Fr /Groer og stter Blomst trods haarde Vinde.
9) Jeg Guds Verden har seet /Jeg har grdt der og leet /Visner hen, Roser, hvide og rde.
10) Stjernens Glands forsvinder mod det Fjerne /Men Stjernen er og bliver Stjerne.
11) Er Stykket dumt og Publikum med /De to gjr ikke hinanden fortrd.
12) Den vaade sorte Snegl ved Rosen sad / Og rgred sig, ham Godtfolk i Taaen stdte / De kaldte Rosen smuk, fy jeg maa spytte, Nu har jeg sat mit Mrke paa hans Blad.
13) Traaden brister, Rokken staaer, Spindevisen tier /Fra dens Sange blive snart gamle Melodier.
14) I Vel og Vee / Guds Villie skee.
15) Det er ei om hvor Vuggen gik /Men om vort Snilles Stade / Sin Phidias jo Norden fik / Fra lille Grnnegade.
16) Een seer man fri fro Prosa og Een for Poesi /Een skabtes for Agurker og Een for Potpouri.
17) Du danske friske Strand / Plovjernet Guldhorn finder / Gud giv Dig Fremtid som han gav Dig Minder / Dig elsker jeg! Danmark mit Fdreland!
18) Der er et land det kaldes Poesien! Det naar i Himlen op, det rummes i en Rosenknop / Og Hjerte-Melodien groer paa dets grnne Strand. / H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm