Dato: 21. juli 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Vifte

1) Paa Høibro-Plads ved Slottets Kanal / Dandse Smaaalfer paa anden Sal.
2) Paa ”Rolighed” ude paa Østerbro / Der spilles Kroquet naar Roserne groe!
3) Det mindste Blad er et Hexeri / Der sidder en levende Sjæl deri.
4) Ingen veed hvad imorgen skeer / Gud alene det veed og seer.
5) Det er et herligt Land det kaldes Poesien / det naar i Himlen op, det rummes i en Rosenknop/ og Hjærte-Melodien boer paa den grønne Strand.
6) Den som Gud velsigne vil, han finde skal en Quinde. / prøvet trofast, Hjertets rene Guld.
7) Danmark har i Vorherre en Ven, / Holde vi fast han holder igjen, / og Solen vil skinne i morgen.
8) Har jeg ei Gud, hvad har jeg da, / Naar hele Verden falder fra.
9) Aandens Snille kan man eie, / men der maa et Hjerte til.
10) 10. Du saae det Land hvis Luft har himmelsk Lyst / Hvor under Pinien Skjønheds Børn os møde / Hvor Ilden sprudler frem fra Bjergets Bryst / Og Oldtids Byer opstaae fra de Døde.
11) Vend Bladet om, betragt engang / Om Napoli synger han dig en Sang.
12) I Nizza Du synger om Atterkomst / Gud lade da Terninger trille / og Danmark Du deilige Kløverblomst, / Saa fin, saa frisk – og saa lille.
13) Det suser og synger fra Viftens Blad, / Du er altid ung er Du hjerteglad.
14) Op ad Bakken, ned ad Bakken, / Det er hele Almanakken.
15) I Vel og Vee / Guds Villie skee.
16) Husk Danmark døer først med det danske Sprog / Det Danske Sprog er Danmarks Dannevirke.
17) Din Hemmelighed er din Fange, / slipper du den er du dens.
18) Jeg troer der er skjønnest i Danmark. / H.C. Andersen / Juli 1869.

Tekst fra: Solveig Brunholm