Vifte af ahorn med 17 faner, beskrevne af H.C.A.

Viften er utvivlsomt fremstillet som gave til datteren, Lucie,

1 Jeg troer der er skjønnest i Danmark
2 I Vel og Vee / Guds Villie skee.
3 Livet selv er det deiligste Eventyr.
4 Maanen skinner rund og stor over Mark og Mose, / midt i Skovens stilhed groer Poesiens Rose.
5 Aand og Snille kan man eie, Men der skal et Hjerte til.
6 Tale er Sølv, men tie er Guld.
7 Vort Jordlivs Stjerneskud som en Moders Hjerte at flyve op til Gud.
8 Verset dufter fra Viftens Blad /bliv altid ung og ungdomsglad.
9 Ved Bæltets Rand, på skovgrøn Strand / titter Basnæs frem, Mindernes Hjem.
10 Det mindste Blad er et Hexeri, der sidder en levende Sjæl deri.
11 Din Hemmelighed er din Fange, slipper du den er du dens.
12 Der er et yndigt Land, det kaldes Poesien.
13 Jeg Guds Verden har seet, jeg har grædt der og leet. Viser som Roser røde og friske.
14 Hvad ei et Solkys klækker ud, Man modnes ved den skarpe Lud.
15 Ej hvert et Smil er et Bifalds Smiil, der kan ligge i det en svævende Piil.
16 Ingen veed hvad i morgen skeer. Gud alene det veed og seer.
17 Flyv Griller, flyv, flyv! I morgen faae vi godt Veir.
18 Jeg elsker Dig Danmark mit Fædreland. H.C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus