Dato: 25. marts 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Ukendt
Sprog: dansk.

[Kladde]

Ved Thorvaldsens Dd
#
Det runger i Syd, det runger i Nord,
Det runger over den vide Jord.
#
Fra Norden rulle de strke Drn:
Nu skrinlgges Albert, Thorvalds Sn!
#
Nu fjles Albeert Thorvaldsens Leer,
Hvis Gerning Verden med Undren seer
#
Han, som til Marmoret sagde: bliv!
Han ligger et Marmor nu uden Liv,
#
Mens ung og deilig hans Skabning staar
Om tusind og atter tusinde Aar.
#
Saavidt som Kunsten har bygget en Hal
Fra Roma til Niagaras Fald
#
Fra Palmens Glid tl Granens Iis,
Gjenlyder Albert Thorvaldsens Priis.
#
Hvad Himlen sendte til Jorden ned
Af Kraft, af Ynde, af Kjrlighed,
#
I Hedenold og i Kirkens Tid
Omfatted hans vldige Mesteriid;
#
Det prged dybt han i haarden Steen,
Den gav han Kjd og den gav han Been
#
Den lod han tale fra Slgt til Slgt,
Skjndt taus og manglende Ordets Vgt!
#
Hans Navn, hans Vrker fr Jorden til,
Som Luft og Lys og som Hav og Ild; -
#
Men Danmark hrte hans Vugge gaae;
Men Danmark gjemmer hans Lokker graae
#
Og Danmark har reist ham en Bautasteen,
Som aldrig sattes ved Ddeliges Been, -
#
Det har han jordsat i hvide Srk,
Omgivet af hele hans Kmpevrk.
#
Hit fra sin Liga paa Bautaens Tind
Skal Seirsgudinden vinke derind,
#
Og Alt skal sige og strbe mod Nord,
Saavidt som Aand og som Snille boer,
#
Og Kunst og Vid skal skjre sin Stav
Og vandre til Albert Thorvaldsens Grav,
#
Og skue henrykt, hvad han har skabt,
Og fle hvad der i ham gik tabt.
#
Men han skal hvile derinde bldt,
Og drmme saligt og dmme sdt
#
Om Ham, som gjorde den Svage strk,
Om Ham, han lovsang igjennem sit Vrk, -
#
Til engang Luren gjalder til Dom,
Til Graven kalder: Kom Albert kom!
#
Til Graven brister og han opstaaer
Med Lauren frisk i det hvide Haar.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Mikrofilm 85, 1-3)