Du har søgt på: kjrlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. marts 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Ross

[på papiret trykt: "Samedi"]

Den danske Bonde og Kong Frederik den Sjette
(af Sørge-Kantaten)

#

Den danske Bonde bad:" o maa vi bære
Vor Konge til hans sidste Hvilested,
Den lange Vei er kort og let vil være
Den Byrde, som har al vor Kjærlighed.
Han Byrden bar for os, und os den Ære,
Den lange Vei er kort naar ham vi bære!"
Gud signe Bonden! her var Hjertet Tolk,
Taknemlighed, betegn Du Danmarks Folk!

#

I hvert et Bondehuus, om nok saa lille,
Et Lys er tændt langs Veien hvor de gaae,
Og i den kolde Nat ved Grøften stille,
Med deres Børnebørn de Gamle staae:
“Nu kommer Kongens Liig! se Faklen brænder!"
Og Barn og Gubbe folde deres Hænder;
De glemme aldrig dette Øieblik.
“I Jesu navn, Farvel Kong Frederik!”

-

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Mikrofilm 94, 373-74)

Et digt af Dramaet
Mulatten.

Der var en Første i Grækenland,
Den Gang han besteg sin Trone,
Han svoer han vilde hævde, som Mand,
Retfærd; han svoer ved Krone.
Paa Torvet blev reist en Støtte af Steen,
Høit paa den en Sølvklokke Hængte,
Paa den skulde ringe hver sorrigfuld én,
Hvem Uret og Nød betrængte.

#

Og Klokken blev hørt, Hver skete sin Ret.
Aar gik og Klokken hang stille;
Rund om voxte Græs, den grønneste Plet
Som nogen sig tænke ville.
Ja Laurbær og Kactus og Slyngplanter skjønt
Skjød frem der rundtenom Stenen,
Saa Klokken var skjult af det tætteste Grønt,
Af Ranken og Laurbær-Grenen.

#

En Dag, da hørtes Klokken igjen,
Den reent var kommet af Tanker, /
En udhungret Hest havde fundet derhen,
Den aad af de grønne Ranker;
Dens Ryg var i Blod, saa tungt den leed -
Og Førsten bød høt for dem Alle:
"Selv Dyret skal lide Retfærdighed!
Dets Herre for Dommen vi kalde.

-

H.C. Andersen

Athen den 27 marts 1841

en venlig Erindring om Forfatteren!

Tekst fra: Solveig Brunholm (Mikrofilm 94, 375-76)