[...] Ved Hjemkomsten mødte mig en Ubehagelighed, Miss Burdett Couts (Andersens Anbefaling) hvem jeg i et meget artig Brev bad (efter Hambros Raad, han selv har hjulpet ved mit Billet til hende) om at lade mig vide en Time i hvilken jeg kunde overgive hende Andersens Brev – jeg var nemlig 2 Gange tidligere bleven viist bort af hendes Tjener (skjøndt jeg var i Brougham) havde sendt mig mit Brev aabnet tilbage med Posten og paa Brevet stod ”refused” men ikke et Ord i Svar. Hvad synes Du om dette?
Jeg har derpaa skrevet hende et meget fiint fransk Billet, hvor jeg sagde hende at jeg beklade for Prof: Andersens Skyld hvad der havde fundet Sted, og at jeg ikke kunde troe at mit Forespørgsmaal om at bestemme mig en Time for mit Besøg der havde til Hensigt at levere hende et Anbefalingsbrev, kunde være en Mangel paa Velopdragenhed eller Fiinfølelse, da Hertuginden af Southerland, strax efter at have erfaret, at jeg havde et Anbefalingsbrev til hende af Hertuginden af Meklenburg Streelitz, bestemmte en Tid for mit Besøg!! Dette Brev har jeg bedt Hambro at læse igjennem og vil jeg efter hans Raad enten sende det til den riige Dame enten directe eller gjennem Ch: Dickens. Jeg maae tilstaae at denne Ting har meget forstemmt mig, thi fra den Kant havde jeg haabet meget, og allermindst ventet at komme i slige Forhold. Men Andersen kan jeg heller ikke begribe. Det er hans usigelig Godmodighed og Forfængelighed [netop] Skyld i at antage sig selv for meget mere anseet hos den riige Dame end han i Sandhed maae være, ellers kunde dette ei have fundet Sted.
Ønsker Du at jeg skal kjøbe til Dig enten Sokker Chemiser eller noget somhelst af Sommertøj saa skriv mig det.
