[afskrift]
Alt fra min tidligste Barndom har Læsningen af Deres dejlige Eventyr udgjort en af mine største Glæder; med hvert Aar, efterhaanden som jeg lærte at forstaa dem bedre og bedre, har jeg følt større og større Beundring for den Aand, som skabte dem og ofte har jeg følt Lyst og Trang til at sige Dem Tak for alle de glade og lykkelige Timer, som De saaledes har forskaffet mig. Tillad mig nu paa denne Julefest at udtale i disse Linier, hvad der ligger mig paa Hjerte. Med oprigtig Sorg og Deltagelse hørte jeg Efterretningen om Deres Sygdom, og inderlig er min Glæde nu, da den lyder gunstigere. Gud give, at det fremdeles maa gaa fremad, at De snart maa være fuldstændig helbredt, at De endnu maa have mange, mange Leveaar, lykkelige for Dem selv og til Glæde for alle dem, som højagte og beundre Dem! At Julefesten vil være Dem livsalig, om De end tilbringer den paa Sygelejet, det ved jeg fuldt vel; men dog bringer jeg Dem vor gamle Hilsen: en glædelig Jul! Til disse oprigtige Ønsker føjer jeg nu min inderligste Tak for alt det Skjønne, Dybe Sande, som kun De har forstaaet at lægge i et lille Eventyr, og det ikke mindst i Deres sidste Julegave til os.
Deres taknemlige
Dagmar
