Dato: 27. juli 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

124. Til E. Collin.

[27/7 1842]

Min egen kjære Eduard!

De bryder Dem om et Brev fra mig! - det er ikke faldet mig ind! man skal see jeg er maaskee den aller beskedneste af vore Poeter, jeg veed det ikke selv, men deri bestaaer det nok med Beskedenhed, ligesom med Uskyldighed! jeg tænkte i Sandhed, hvad bryder han sig om Brev fra mig og saa skrev jeg til de Andre om hvem jeg troede, de læste et saadant Brev med en Slags Glæde! De har smigret mig - og det vilde De nu bestemt aller mindst! Ellers blev jeg urolig ved Brevet, De siger mig at Deres Fader har været syg og er endnu ikke fuldkommen238 vel! jeg fik virkelig Hjerte­banken; jeg har i denne Sommer en forunderlig Døds-Skræk! - vel vil jeg ikke tænke paa det skrækkelige at miste nogen af mine Allerkjæreste, men den ene Postdag bringer jo Døds-Budskab, et efter et andet! - I Slutningen af Deres Brev stod om Brødrene Boye, det er jo skrækkelig; jeg holdt meget af den ældste, ham kjendte jeg bedst, der var noget saa eiendommeligt og klogt hos ham og selv i Maaden paa hvilken han tidt i Spøg søgte at drille mig, laae noget der gjorte ham interessant for mig! - det er ikke saa tungt at døe ung, men det er rystende for os som see derpaa! - Hils Deres velsigne[de] Kone! i et Par Smaa-Breve fra Amalie­gaden har staaet en Efterskrift undertegnet »Jette« og hver Gang har jeg læst denne med et taknemligt Sind mod Deres Kone, fordi hun skrev, men bagefter er jeg kommet til Erfaring om at det var danske eller norske Jette og ikke »Eduards«, dette kan De fortælle hende, maaske drager hun da selv, den for mig ønskeligste Moral ud deraf. Min stakkels lille Vulle, der har været syg, nævn mig for hende og de andre Børn! -

Der kan ikke være en mere elskelig Familie en[d] Moltkes, Grevinden er saa ganske Moder, og alene at see det Kys hun hver Aften trykker paa sine Børns Læber er en heel poetisk Commentar over dette Thema; Gre­ven er meget livlig! begge ere saa opmærksomme og nydelige mod mig, Børnene slutte sig saa kjærligt til mig, og alle ville de gjerne beholde mig længer, end jeg selv finder et Besøg passende; altid maa jeg lægge nogle Dage til før Afreisen; denne bliver nu, rimeligviis først den 2den Juli, dog er jeg ikke ret enig med mig selv. - Naa, Heiberg og Herz faae jo orden­ligt paa »Kassen«; jeg holder imidlertid ikke af at spotte den syge Løve, men det kan jeg sige Dem, jeg vidste nok at »Nemesis« ogsaa en Gang kom paa Christianshavn, ja jeg havde det endogsaa i Pennen, da jeg skrev Bazaren, men at hun skulde komme her endnu samme Aar det havde jeg ikke ventet; jeg vil ikke nægte Dem, at det morer mig, her i Ro og Mag, i en deilig Natur, og selv under en kjærlig Omgivning, at see den store (Slagter)-Nævefægtning; nu faaer jeg dog atter Ret, hvad vi have stridt om, og især jeg med Deres fortræffelige Søster Ingeborg, der paa­stod at Heiberg var den eneste Digter der ikke var forfængelig, eller idet­mindste lod sig mærke der med! jeg ansaae ham da og endnu som den allerværste, men det er ingen Sag at synes beskeden, naar alle Andre239 overdynge Een med Hyldest og Erkjendelse, ja apotheoserer Eens det Aller­ ubetydeligste. Jeg har alt i mit Liv gjort en Deel Erfaringer med Hensyn til mig selv og Andre, jeg vil herefter vide at vurdere Folks Dom og min egen! gid jeg lidt tidligere, da man aller haardest beskyldte mig for For­fængelighed, havde havdt lidt mere Tillid til mig selv, gid jeg maa faae mere end jeg endnu har! - Det synes Dem vist et skrækkeligt Ønske, men synes det Dem virkeligt saa, da beviser dette, at De dog ikke har det dybe Indblik i mit »aabne Indre«, som De og Mange troe og sige.

Hvad er nu ogsaa det for en Tanke at jeg skulde ville see Hamborg, fordi jeg, »som har seet saameget af Europa, ikke kan lide«, at De har seet det brændte Hamborg og jeg ikke. Jeg forsikker Dem at ved Tanken om denne lille Udflugt er Deres Reise ikke engang foresvævet mig; naa vilde De endelig opfatte det fra en mindre venlig Side, saa tænk hellere, »han (nemlig Andersen) har en evig Reise-Syge og da han nu ikke har Penge nok til at komme længer bort end til Hamborg vil han nu240 derhen, for dog at reise og tager til en Slags Paaskud, for sig og Andre, at det kan være høist interessant at see Ruinerne af den store Handelsstad«. - Comedien om von Thyboe den yngere i de »nye Inteligens Bladet« har kosteligt mo­ret mig! den maa De læse! -

Vi have da Typhus herude; to af Moltke Nütschaus Børn ligge her paa

Gaarden, vi holde os, i den sidste Tid stærkt afsondret fra dem! Alle have vi imidlertid prøvet lidt Hovedpine! slemt vilde det være om Grev Fritz skulde blive syg, netop nu han staaer i begreb med at skulle op til Artium. Hils nu Alle, Madam Thyberg ikke at forglemme og skriv mig til, saa er De endnu elskværdigere end jeg troer! Alle i Amaliegaden hilses!

Levvel!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

[Tilføiet med Collins Haand : ] fra Bregentved Julii 1842.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost