H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin, g. Lind 6. august 1842

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. august 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 31

Fra H.C. Andersen til Louise Lind, f. Collin den 6. august 1842.370

Glorup den 6 August 1842.371

Den tredie August tænkte jeg ret meget paa Dem, Himlen maa vide om jeg kom i Deres Tanke! – Hele Familien var vel i Deres lille, hyggelige Hjem; den unge Frøken Ingeborg372 var vist høist elskværdig paa denne Festens Dag. Gud give at det nye Leve-Aar for Dem maa bringe megen Lykke og Glæde i den gamle Gaar[d] hvor Træet groer! – Jeg forlod netop den tredie August det kjære Bregentved,373 efter et Ophold der af tre hele Uger! hvor det er velsignede Mennesker her og Familie Forholdet er saa inderligt, som jeg kjender det fra det collinske Huus. Alene det, en Aften at see Fru Molkte374 kysse sine Børn naar de skulle til Ro giver en heel levende Kom[m]entar over hendes Moder-Hjerte. Hun gjælder jo almindeligviis, hos Fremmede, for at være, hvad man kalder fornem, og det er hun aldeles ikke, her er intet stift, intet hoffærdig, hun er snarere forlegen, og det at hun har forlidt Tillid til sig selv, gjør at hun synes stolt! – hun er saa naturlig og god; De veed selv, at tre Uger i en Familie paa Landet, er et længere Ophold end at mødes med den flere Aar i Byen, jeg gjør saare375 meget af denne Kone og hun har særdeles meget Hjerte! Greven er jovial og høist fortræffelig mod sine Gjæster, Børnene nogle naturlige velsignede Børn og hvad den øvrige Omgivning angaaer da kan man her sige Ordsproget, "som Herskabet er, følger det Svende!" – Daglig gjorte vi smukke Toure omkring i Egnen og Haven selv, veed De, er en engelsk Park. Den sidste Dag jeg var her, var en Fest, Grevindens Fødselsdag er den 2 August,376 her vrimlede af Fremmede. Om Aftenen var en Deel af Haven illumineret og paa Canalerne brændte Blus; en stor Menneskevrimmel fra hele Omegnen fyldte Terrassen. Næste Morgen, Deres Fødselsdag, sagde jeg Lev vel, Grevinden var saa elskværdig at sige mig, om jeg altid herefter vilde betragte det, som noget staaende fast, at jeg tilbragte nogen Tid hver Sommer paa Bregentved.377 Jeg var Klokken 11 i Ringsted; Major Schmidt378 var paa Reise, ingen kjender jeg ellers i denne kjedsommelige By, hvor jeg maatte vente 5 Timer før Dagvognen indtraf; i min kjedsommelighed fandt jeg paa at besee Kirken379 og det lønnede sig; jeg stod paa Valdemar Seiers Grav og betragtede den og Gravstenene over Dronningerne Beengjærd og Valdemar.380 Jeg bankede paa Erik Menveds Kiste og fortalte de kongelige Been at de til Vinter skulde dandse paa Theatret;381 da jeg forlod Kirken, kom jeg udenfor til en Familie-Begravelse, i Form af en huul Kjæmpehøi, her stod to Kister, paa den ene laae ganske friske Blomster og Sand, jeg spurgte hvem her laae og det afficerede mig at høre, at det var Malle Berners382 Grav, (De veed, Fru Bügels Datter); netop da jeg sidste Aften383 i Kjøbenhavn kom fra Deres Forældre, hvor jeg havde sagt Farvel, sad hun frisk og sund ved sit Vindue og nikkede saa venligt til mig, nu stod jeg foran hendes Kiste.

Fortæl Deres Moder at Birckners Grav i Korsør staaer ret pyntelig paa den sløifede Kirkegaard; jeg besøgte Ingen i Korsør, kun til Birckners Grav gjalt min Valfart. Da Dampskibet var under Sprogø kom netop de rusiske Skibe,384 som ventes her, det var jo det eneste interessante der kunde mødes og naturligviis, min Reise-Lykke, der lader mig træffe Alt, førte da ogsaa Skibene herhid i det jeg kom; de vare kun to, meget store og laae høit paa Vandet; netop i det jeg steeg i Land lød Salutskuddene. Klokken tre i Onsdags Middag indtraf jeg her paa Glorup385 hvor her er meget godt og hvor man seer mig gjerne, men Opholdet her kan ikke sammenlignes med det paa Gisselfeldt386 og Begentved;387 her er kun den gamle, halvblinde Greve, en ganske, fransk ridderlig Cavaleer, der er Opmærksomheden selv, men Alderen gjør ham dog mindre skikket for det Liv der hersker paa de nysnævnte Gaarde, saa er her to gamle Frøkener Raben, stille og godlidende. Vi sees aldrig før Klokken 4 ved MiddagsBordet, al Tiden forud er jeg ene med Naturen og mig selv. Naturen i Fyen veed De er smuk! men jeg kommer fra Bregentveds Natur og den bærer388 Kronen! Rimeligviis bliver jeg dog her til den 13de, men troer ikke at jeg tager til Langesøe herfra, jeg begynder at være mæt af Landlivet, længes efter Tummelen igjen!389 lad dog Een hjemmefra, med første Post, dersom det ikke alt er skeet, underrette mig om, naar Theodor er i Hamborg og naar Jette er i Kiel!390 – Fra Hertugens paa Augustenborg391 har jeg Indbydelse, men tager dog ei derhen, men gjemmer det til en anden Udflugt, maaske til Spanie-Reisen, thi den kommer med Guds Hjælp nok!392 – Kys nu Deres søde lille Ingeborg fra mig, jeg haaber hun nok lærer at kjendes ved mig igjen! Hils Lind særdeles meget og bring Alle ude i Amaliegaden min bedste Hilsen, Deres Moder og Søster i Særdeleshed! – Seer De tilfældigviis Holst, da hils ham fra mig og spørg ham om han paa Hjemreisen har faaet et Brev fra mig, det skude have truffet ham i Paris, men han var da alt derfra.

Det undrer mig at ingen af Heibergs mange desciple tage hans Parti i denne "første puniske Krig".393 Jeg kan ikke begribe394 at han er saa høflig, han som slet ikke har Forfængelighed, slet ikke lader sig mærke med den, men som saa tidt er sat i denne Henseende, som et Exempel for mig og Andre! –395 Dog et Spøg, et andet Alvor jeg kunde næsten have Lyst at tage Heibergs Parti, for han er for betydelig til at rakkes ned!

Et Brev fra Dem og Deres Søster venter jeg ikke, men derfor blive vi lige gode Venner! Lev nu vel! og tag saa venlig mod mig, som jeg flyver Dem og Deres imøde. Hils Gotlieb og Augusta!

Lev vel!

Deres broderligt sindede

H.C. Andersen

Efterskrift

Glorup Søndag Aften den 8 August 1842.

Efter at have skrevet Ovenstaaende, fik jeg i Aften et Brev fra Deres Søster: "Louise er vred fordi hun ei har faaet Brev til sin Geburtsdag", skriver hun. Det vil De ikke være, naar De veed at de Breve jeg sendte ind sidst, kom med en Kalvevogn og altsaa ubestemt, jeg vilde heller ikke jage et Brev af i en hast, men bestemte mig til, som Tilfældet her er at skrive strax ved Ankomsten til Fyen. I Dag har jeg sendt et Brev til Jonna, er hun paa Landet, da beed hendes Moder læse sidste Side, hvori ere Comisioner som skulle ... i Dag!396

[i marginen:] Lev vel!

[Udskrift]

Til Fru Louise Lind født Collin.

afleveres hos Høivelbaarne Hr Conferentsraad, Storkens && J. Collin i Amaliegaden i Kjøbenhavn

frit.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus