Dato: 7. august 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Glorup den 7. August 1842.

Kjære Jonna!

Ærlig maae jeg tilstaae Dig, at jeg læste det meste af Dit Brev, som jeg fik for to Timer siden, aldeles i den Overbevisning at det var Spøg, at den hele Tone vilde opløse sig i et morsomt Indfald eller en godmodig Yttring, men see kun om det var Tilfældet! - Kjære, gode Barn, hvad er dog dette! - Dog jeg maa stille mig i Position! Du husker jo nok Historien om Ræven! jeg mener den i Helsingør; »Vil Du behandles, som Barn eller, som Voxen?« Her er det imidlertid ikke sagt, som den Gang, her er det hjerteligt og godt! og jeg vil tale til den voxne Jonna, som maaske har en langt høiere Stjerne hos mig, end hun nogensinde drømmer! Jeg vil tale alvorligere med Dig, end Du om nogle Aar vii finde, at hele denne Sag var værd, men jeg kender den Humeurs Periode, hvori Du nu rimeligviis er, og da plager man sig selv med Baggateller. Altsaa hør da: Paa mine Reiser, det være sig de smaae, som de større, er der intet Huus jeg skriver saa mange Breve til, som til det Collinske, og det uagtet, jeg engang har hørt den Yttring at jeg jo ikke gjorte andet end skrev Breve. Dit Hjem betragter jeg som mit og jeg vedbliver at skrive! nu er imidlertid Familien stor og jeg deler mig i Brevskrivningen. Din og Jette Boyes Skrivelser kom paa eengang og jeg var meget glad over begge, jeg var dig endogsaa hengiven og vilde naturligviis besvare, men til jeg skulde sende Brevene afsted var ikke megen Tid og mine Tanker beskjæftigede sig med en Vise til Grevinde Moltke, hvis Geburtsdag det netop var den første August; denne blev skrevet og et Par Afskrifter. - Nu var jeg ikke meget oplagt til Brevskrivning og besluttede derfor, da een af de to, Du og Jette, skulde have et Par Ord før jeg forlod Bregentved, helst at skrive til hende, som den, der lettest maatte føle sig stødt om Du / og ikke hun fik Brev; Jonna kan faae fra Fyen, tænkte jeg, nu læser hun Brevet til Jette. Imidlertid var Du saameget i min Tanke, at jeg henvendte mig til Mamsel Paap, som havde bedet mig, naar jeg en Gang sendte Breve ind, eller naar jeg reiste at tage et Brev hjem med til Dig, jeg, siger jeg Dig, henvendte mig til hende og mindede et par Gange for at Du kunde faa Brev herude fra paa samme Tid, som mit kom til Jette B. Jeg troede ogsaa, at et Brev fra Mamsel Paap var dig kjærere end fra mig, eller idetmindste sjældnere. - See der har Du et ganske ærligt Skriftemaal! - Naar Du om et Aars Tid læser hvad Du har skrevet mig til i Dag, saa vil Du smile, thi du har virkelig været - jeg vil kalde det vred! men selv i det Du har skrevet, finder jeg noget, som gjør Dig kjær for mig og det er derfor jeg skriver Dig øieblikkelig til. Det er vistnok intet velskrevet Brev Du her faaer, men Du slipper vel nok igjennem det! Klokken er paa Slaget tolv, men før jeg lægger mig maae Brevet være skrevet og forseglet, at Postbudet imorgen Kl 4 kan tage det paa mit Bord naar han rider til Nyborg.

Din Tante Louise faaer paa samme Tid, som Du, et Epistel fra mig, det er tidligere skrevet, men en Note er tilføiet efter jeg modtog Din Moders Brev og saae deri at den kjære Louise ogsaa er bøs over et udeblevet Brev, dog med hende kommer jeg nok ud af det og jeg haaber nu ogsaa med Dig, eftersom jeg behandler Dig som - Voxen.

Hils Din velsignede Moder! - Dog det falder mig ind! nu skulde hun, efter Din Anskuelse, ogsaa blive lynende - fordi hun ikke faaer Brev strax - og jeg er dog smigret og meget glad ved hendes Brev! - Hils hende ret hierteligt. Det gjør mig ondt for den kjære Harald, at han skal ligge! Hils ham og siig ham at han skal faae en Pidsk af mig før jeg kommer fra Spanien! Siig ogsaa din Fader at jeg overalt hvor der er smukke Blomster og en riig Natur tænker paa ham! gid jeg saae ham her! / Det glæder mig at høre at Viggo er her i Fyen, gid jeg kunde træffe sammen med ham; at Digterinden Frøken Bræmer er i Kjøbenhavn just nu jeg er borte er mig ret ærgerlig! i Anledning af denne sidste Sag beder jeg dig om en Tjeneste siig til din Bedstefader, til Eduard eller til din Moder, om de vil skaffe mig at vide hvor længe Frøken Bræmer bliver, maaskee Eduard selv er saa elskværdig at besøge hende fra mig, hun kjender ham nok naar hun hører hans Navn og da sige mig lidt om hendes Ophold og at jeg dersom det endnu lader sig gjøre, gjerne ender mit Sommer-Ophold og søger hjem de 20 Mile jeg nu er fra Byen. Jeg gjorte det gjerne i morgen, men jeg veed jo ikke om hun ei alt er borte. Dette mit Brev faaer Du Tirsdag-Morgen, der er altsaa Tid til at skrive mig til samme Dags Aften, og jeg kan da faae Svar alt paa Onsdag Aften og det er mig om at gjøre, da jeg muelig forlader Glorup næste Løverdag og maa da faae alle de Breve som senere indtræffe sendte bagefter. Tirsdag haaber jeg altsaa Een skriver og i samme Brev skriver hvor længe Vulle og hendes Moder blive i Kiel. Kunde jeg faae lidt at vide, ved samme Leilighed, om "Agnete", da vilde det være mig særdeles kjært! – Hils Emil fra mig – Og det uden nogen Betingelser! – Den kjære Bedstemoder siger Du at jeg tidt tænker paa hende. Den næste Slægt maa Du heller ikke glemme! vor egen Theodor slaar sig nok til Ro i Hjemmet! vi mødes da nok! – Din Tante Augusta maa Du sige at jeg nok har tænkt paa at skrive hende til og var jeg vis paa at hun satte nogen Slags Priis derpaa da kom der strax en Brev-Due! – Nu Farvel kjære Jonna

Altid, uforandret din gamle

trofaste Ven

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 4-5)