Dato: 8. august 1842
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 93. Fra Henriette Wulff. Stormgaden d. 8d August 1842.

Tak kjære Andersen for Deres Brev, det glædede mig ret; thi en stille Roe og Tilfredshed lyste ud deraf, og det er maaske første Gang jeg har modtaget et sligt Brev fra Dem; og hvor naturligt, at en venlig elskværdig Omgivelse har den Indflydelse paa Dem, gid De ret længe maatte blive i den, og have det godt; kom ikke til denne Bye, før højst nødvendigt, thi herer slet ikke godt at være, i ingen Henseender! Nu tænker jeg De er paa Breitenburg,1261 eller træffer sammen med Kongen eet eller andet Sted, har været i Hamburg, og snart fortæller De mig noget om det Indtryk Ruinerne har gjordt paa Dem. - Deres Brev traf mig ikke paa Nysøe, hvor jeg kun var 3 Uger, siden har jeg været hos Søster Ida paa Frederiksborg Slot, og sidder nu atter her, men ventelig ikke for lang Tid, da vi vente kun paa et Brev fra Lissabon, for at begive os paa Vejen did. Meget, og meget Rart og Godt har vi hørt fra de portugisiske Brødre1262 gjennem Cadet-Skibets Officiere, og jeg troer meer og meer at faae Mod til at drage bort paa en lang Tid. Dog haaber jeg at see Dem min gode Andersen før jeg forlader Danmark. Baronesse Stampe er nu kommet hjem,1263 de vare kun 2 Dage her i Byen, hun er bleven frygtelig mager og guul, og forekommer mig spændt og exalteret; Elise seer ogsaa daarlig ud, det kjære Barn. I de tre Uger jeg tilbragte paa Nysøe var Baronen saa net og fornuftig, som jeg aldrig har seet ham, næst efter Henrik er han dog egentlig den fornuftigste i Familien.1264 Tak for hvad Venligt De siger i Deres Brev om Henrik; det glæder mig dobbelt da jeg nok tør tilregne mig lidt den betydelige Forandring der er foregaaet med ham i de senere Aar. Det er en saa god og bøjelig Natur, at den kun behøver, kjærligen at ledes mod alt Smukt og Godt, for at det skal gaae over i ham. Det glæder mig at De seer det,1265 og erkjender det, som hans egen Moder neppe gjør, men det er ogsaa temmelig naturligt - »nur Geist kann Geist fassen!« Om dette just ikke passer saa gandske, saa forstaaer De mig dog nok. - Hvad Kampen mellem Heiberg1266 og »Folket« angaaer, da finder jeg den et comisk Phænomen, jeg troer virkelig med »Dagen« - dersom jeg ellers vilde troe Noget med den , at Heiberg er gaaet fra sine »Fire«. Den stakkels Mand, mon ikke Varmen skulde have lidt Indflydelse. - I Eftermiddag har jeg en original tour for; først til Heiberg's eller rettere da til Fruen; jeg har saa længe lovet hende et portrait af Fader, at jeg dog vil holde det, han holdt jo virkelig saa meget af hende;1267 men dette er kun en ceremonie visit, saa tager jeg hen til Oehlenschlæger, hvor vi ofte drikke Thé om Aftenen, i hans landlige Eensomhed,1268 det er de to Antipoder. - Fra Adam Müller skal jeg hilse Dem, stakkels unge Mand, hans Dage ere talte,1269 thi lever han til Efteraaret er det allerede meget. Bissens1270 komme hjem allerede dette Efteraar, og Thorvalsen tænker

paa at gaae med Fregatten,1271 men om det bliver til meer end Tanke, veed man jo ikke. I Morgen kommer Koch fra sin Baderejse, han er Gudskelov fuldkommen rask. Af Nyt veed jeg Intet at fortælle Dem, jeg har været meest paa Landet. Søster Ida hilser Dem paa det allervenligste; Chr: har sejlet en Maaned med Peter,1272 de have det bægge godt, Peter er især i godt humeur, men han er jo ogsaa i sit Element. Chr sender sine kjærligste Hilsner, og Henrik, der er Dem varmt hengiven, ogsaa. - ? Har Nat og Morgen1273 saa meget interesseret Dem; da jeg i Fjor begyndte paa den, kunde jeg ikke komme til Ende med den, jeg finder den staaer saa langt under de Fleste andre af Bulvers Romaner. Det er sandt, lad mig dog sige Dem, at jeg har ret seet Deres Føde-Ø i Aar, og fundet den meget dejlig, Svenborg, Taarsing ere dejlige, dog frem for Alt Brahe-Trolleborg; har De været der? Hinsgalve med den lille Ø Fænøe foran sig, er gandske allerkjæreste. Jo det er rigtignok en dejlig Ø, foruden dens øvrige Fortjæneste! Vous comprenez! Men nu Farvel kjære Andersen, tilgiv dette temmelig flaue Brev; men det er meent

saa godt, saa godt!! Gjengjeld det paa Deres sædvanlige ædelmodige Viis med et langt Moersomt! - Vær glad og troe mig Deres altid søsterlig hengivne Henriette Wulff. [Udskrift]

Til Hr. H: C: Andersen

Glorup pr. Nyborg.

fr:

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost