Dato: 1. februar 1823
Fra: Hans Bastholm   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Jeg har læst Deres Prolog min unge Ven! og jeg maa tilstaae, at Gud har begavet Dem med en levende Indbildningskraft og et varmt Hjerte - der mangler Dem blot endnu paa Aandsdannelse; men den kan komme, da De nu har Leilighed til at forskaffe Dem den; det maae derfore være Deres faste Formaal at arbeide med yderste Flid paa at fuldende Deres Studier og at sætte derfore alt andet til Side. Jeg vilde ønske, at Deres Ungdoms-Forsøg ikke vare blevne trykte; thi hvorfor skal man bebyrde Publikum med det Ufuldkomne, det har man nok af; dog er det forsaavidt godt, at det kan tiene til at retfærdiggiøre den offentlige Understøttelse De nyder. Den unge Digter har blot at vogte sig for Forfængelighedens Smitte, og at vaage over sine Følelsers Reenhed og Styrke. Jeg gientager mine Raad: skriv kun i denne Deres Studere Tid sjeldent Poesie, og kun for at skaffe Deres Følelser Luft - skriv intet, hvorved Ord og Tanker skulle søges; men kun naar Sjælen er oplivet af en Idee og Hiertet opvarmet af Følelser. Betragt Naturen, Menneskelivet og Dem selv med et opmærksomt Øie, for at skaffe Dem et originalt Stof til Skildringer. Vælg Dem smaae Æmner af de Ting som omgiver Dem; betragt alt hvad De seer fra alle Synspunkter inden De griber til Pennen. Bliv Digter, som ingen Digter havde levet i Verden førend Dem, og som De ikke skulde lære af Nogen - og bevar altid det Ædelsind, den Sjælens Reenhed og Høihed, uden hvilken at Digterkrandsen aldrig kan tilkomme en Dødelig.

Slagelse 1ste Februar 1823.

Deres hengivne H. Bastholm.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost