H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jeppe Qvistgaard Juni 1823

Hop forbi menu og nyheder

Dato: Juni 1823
Fra: H.C. Andersen   Til: Jeppe Qvistgaard
Sprog: dansk.

Kjære Lærer.

Deres Venlighed mod mig paa Skolen drager mig til Dem, og jeg haaber, at De ikke vil misforstaa eller paa nogen anden Maade fatte fæle Tanker om mig derfor. Jeg mangler her i Byen aldeles en Veileder og sand Ven, jeg burde vel hellere mundtligt henvende mig til Dem, men jeg føler mig ikke saa godt istand der til som skriftligt. Jeg troer fra Religions Undervisningen at kiende Dem saa vel at De er den Mand som føler og vil hjælpe den Stræbende. - Bliv ikke vred, om mit Brev synes lidt langt, men jeg seer mig ikke ved faae Ord istand til at melde Dem mine Tanker. Jeg maa giøre nogle Skridt tilbage i tidligere Tid. De ved vel, at jeg er født af meget fattige Forældre. Tidlig døde min Fader, og min Moder bestemte mig for et Haandværk, men en ukiendt Magt drev mig tilat stræbe efter noget andet. Comedie giør sædvanlig et dybt in Tryk paa Børn, jeg syntes at Skuespillerkunsten var det som jeg var født for. Jeg kiendte ikke et Menneske i Kiøbenhavn, aligevel var jeg dristig nok med 14 Rdlr., som jeg havde sparet sammen, - at reise; jeg blev først efter % Aars Forløb ansat som Elev ved Theatret og fik 26 Dler. De indseer, hvor tungt det her matte være mig [at] slaa mig igiennem, da min fattige Moder intet kunde sende mig. Aligevel sørgede Gud, min eneste Ven, faderlig for mig, flere af Hovedstadens første Mænd bleve opmærksomme paa mig, og man troede at spore Geni hos mig; tilsidst, just da Nøden var størst for Døren, antog man sig mig mest og sendte mig herud. Fra første Øjeblik lovede jeg at stræbe alt, hvad jeg kunde, da jeg forudsaa, at uflid vilde være et Tyveri, jeg gjordte en mere værdig. Aligevel lykkedes min Flid mig ikke, jeg tvivlede selv om at besidde Evner, da Hr. Snitkiær og Andersen bevidnede mig stundom deres utilfreds[hed] med mig i Græsk og Latin, og jeg følte selv, hvor langsomt det gik. - (De vil ikke ansee det for Selvros af mig, hvad jeg nu [vil] meddele Dem.) - Jeg græd mange hede Taarer og bad Gud styrke og hjælpe mig, og stolede paa, at han vilde, naar jeg selv gjorde alt; - jeg læste derfor nu til ud paa Natten, og de herlige Vaarmorgener hjalp ogsaa herlig, lidt efter lidt kom jeg bedre ud af det, og har endogsaa i den sidste Tid erholdet saavel af Snitkiær som Andersen deres Tilfredshed med mig, da jeg nu begynder at gjøre Fremgang. Mine Velgørere i K. glæder sig ogsaa over min Fremgang og har i deres sidste Brev bevidnet mig deres Tilfredshed. Dette giver doppelt Lyst og Mod til at arbeide. Men jeg er alt over mit 18de Aar, jeg bliver Dag for Dag ældre; noget sildig er jeg kommen i Skolen (en lignende Styrelse som Deres); dog det giør vel intet, som De selv sagde mig forleden, det er kun nogle Aar man bliver holdt tilbage; dog skulde jeg ikke denne October blive opflyttet, vilde min Skolegang blive meget lang. - - Jeg føler, jeg maa frem, at jeg har gjordt mit og ved at mine Velgiørere ogsaa venter, jeg bliver fløttet op. Det som skulde hindre mig, er Latinen, især Latinsk Stiil, men jeg kan ikke tro, naar Lærene ere tilfreds med mig i de øvrige Ting; at dette ene skulde giøre en stor Forandring i Fremgang. Kunne jeg blive fløttet op, vilde jeg stræbe at giøre mig Lærenes Tillid værdig og stræbe at blive fermere; bliver jeg ikke, da vil man ganske knuse [mit] Mod, da jeg saa sikkert ikke er født for det som mit Hierte stræber efter og alle mine gyldne Drømme ere da kun Sæbebobler, som glædede Barnets svage Øie. Da naar jeg sikkert aldrig Maalet, da [vil] min Stræben ikke lykkes. Jeg vil sikkert kunne faa Meget godt til Hovedkarakter, hvis Lærene vil give mig Udmærket godt for Sædelighed, og troer De ikke, naar jeg har faaet det. jeg kan blive fløttet op. De vil muligt indvende: at jeg burde henvende mig til Rectoren om alt dette; men jeg troer ikke at han ynder mig saa meget som de første Dage (og jeg veed dog intet untagen [det] som jeg har sagt ovenfor, at i Begyndelsen jeg ikke var saa ferm til at fatte Ting som jo vare ganske ukiendte for mig som kun, liig en Sommerfugl havde suet sødere. [og] Behageligere Blomster en Badens Gramatik). Dog i Tillid til Deres Hjerte har jeg vovet at skrive Dem til, overbeviist om, at De ikke vil misforstaa mig, ikke vise nogen mit Brev, som muligt kunde forskaffe mig Ubehageligheder, men, hvis De kan, giøre for mig, at jeg muligt kunde blive fløttet op, jeg lover Dem da (giver Gud mig Kraft?) da at stræbe at vorde en af Deres kiæreste og flittigste Deciple. De maa ikke blive vred paa mig for disse Linier, Deres

taknemlige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjære Lærer!

Deres Venlighed mod mig paa Skolen drager mig til Dem, og jeg haaber, at De ikke vil misforstaa eller paa nogen anden Maade fatte fæle Tanker om mig derfor. Jeg mangler her i Byen aldeles, en Veileder og sand Ven, jeg burde vel hellere mundtligt henvende mig til Dem, men jeg føler mig ikke saa godt istand der til som skriftligt. Jeg troer, fra Religions Undervisningen, at kiende Dem saa vel at De er den Mand som føler, og vil hiælpe den Stræbende. - Bliv ikke vred, om mit Brev synes lidt langt, men jeg seer mig ikke, ved faae Ord istand til [saa rettet til:] at melde Dem mine Tanker. Jeg maa giøre nogle Skridt tilbage i [min første rettet til:] til Tid. De ved vel, at jeg er født af meget fattige Forældre. Tidlig døde min Fader, og min Moder bestemte mig for et Haandværk, men en ukient Magt drev mig til at stræbe efter noget andet. Comedie giør sædvanlig et dybt in Tryk paa Børn, jeg syntes at Skuespillerkunsten var det som jeg var født for. Jeg kiendte ikke et Menneske i Kiøben: (Adskillige denne Mands Roes over mine ringe Talenter nærede Flammen)havn; aligevel var jeg dristig nok med 14 Rdlr som jeg havde sparet sammen i en Alder af lidt over 14 Aar at reise; jeg blev først efter % Aars Forløb ansat som Elev ved Theatret / og fik 26 Rler. De indseer hvor tungt det har matte være mig slaa mig igiennem da min fattige Moder intet kunde sende mig. Aligevel sørgede Gud, min eneste Ven, faderlig for mig, flere af Hovedstadens første Mænd bleve opmærksomme paa mig, og man troede at spore Geni hos mig; tilsidst, just da Nøden var størst for Døren, antog man sig mig mest og sendte mig herud. Fra første Øjeblik lovede jeg at stræbe Alt hvad jeg kunde, da jeg forudsaa, at uflid vilde være et Tyveri jeg gjordte en mere værdig. Aligevel lykkedes min Flid mig ikke, jeg tvivlede selv om at besidde Evner da Hr Snitkiær og Andersen bevidnede mig stundom deres utilfreds med mig i Græsk og Latin, og jeg følte selv, hvor langsomt det gik. - (De vil ikke ansee det for Selvroes af mig hvad jeg nu meddele [De]m.) - Jeg græd mange hede Taare og bad Gud styrke og hjælpe mig, og stolede paa at han vilde naar jeg selv gjorde alt; - jeg læste derfor nu til ud paa Natten, og de herlige Vaarmorgener hjalp ogsaa herlig, lidt efter lidt kom jeg bedre ud af det, og har endogsaa i den sidste Tid erholdet saavel af Snitkiær som Andersen deres Tilfredshed med mig, da jeg nu begynder at gjøre Fremgang. Mine Velgørere i K. glæder sig ogsaa over min Fremgang og har i / de sidste Brev bevidnet mig deres Tilfredshed. Dette giver doppelt Lyst og Mod til at arbeide. Men jeg er alt over mit 18de Aar, jeg bliver Dag for Dag ældre; noget sildig er jeg kommen i Skolen (en lignende Styrelse som Deres); dog det giør vel intet, som De selv sagde mig forleden, det er kun nogle Aar man bliver holdt tilbage; - dog, skulde jeg ikke denne October blive Opflyttet vilde min Skolegang blive meget lang da jeg sikkert maat blive en 2 Aar i 3die Klasse jeg føler, jeg maa frem, at jeg har gjordt mit og ved at mine Velgiørere ogsaa venter, jeg bliver fløttet op. Det som skulde hindre mig, er Latinen, især Latinsk Stiil, men jeg kan ikke tro, naar Lærene ere tilfreds med mig i de øvrige Ting; at dette ene skulde giøre en stor Standsning i Fremgang. Kunne jeg blive fløttet op vilde jeg stræbe at giøre mig Lærenes Tillid værdig og stræbe at blive fermere; bliver jeg ikke, da vil man ganske knuse Mod, da jeg saa sikkert ikke er født for det som mit Hierte stræber efter og alle mine gyldne Drømme ere da kun Sæbebobler som glædede Barnets svage Øie. - da naar jeg sikkert aldrig Maalet, da min Stræben ikke lykkes. - Jeg vil sikkert kunne faa Megetgodt til Hovedkarakter, hvis Lærene vil give mig Udmærket godt for Sædelighed, og troer De ikke, naar jeg har / det jeg kan blive fløttet op. De vil muligt indvende: at jeg burde henvende mig til Rectoren om alt dette; men jeg troer ikke at han ynder mig saa meget som de første Dage (og jeg veed dog intet untagen som jeg har sagt ovenfor, at i Begyndelsen jeg ikke var saa ferm til at fatte Ting som jo vare ganske ukiendte for mig som kun, liig en Sommerfugl havde suet sødere Behageligere Blomster en Badens Gramatik). Dog i Tillid til Deres Hjerte har jeg vovet at skrive Dem til, overbeviist om, at De ikke vil misforstaa mig, ikke vise nogen mit Brev, som muligt kunde forskaffe mig Ubehageligheder, men, hvis De kan, giøre for mig, at jeg muligt kunde blive fløttet op, jeg lover Dem da (giver Gud mig Kraft?) da at stræbe at vorde en af Deres kiæreste og flittigste Deciple. - De maa ikke blive vred paa mig for disse Linier, Deres

taknemlige

Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 872-77)