Dato: 30. november 1823
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Kiære Velgiører!

Jeg sender Dem herved mine Charakterer for denne Maaned, jeg haaber at De vil være tilfreds med dem Alle, naar jeg fratager Græsk, da de øvrige endog ere en lille Grad bedre en forrige Maaned. Jeg er meget tilbage i Græsk, og det giør mig derfor ont at det er den eneste Videnskab jeg haver med Hr: Rektoren, og at jeg saa skal være saa daarlig deri, men jeg vil haabe at det med Flid nok vil blive bedre, - Latin interesere mig, og det lader som jeg kommer bedre og bedre ud af det; -

Græsk. Maadelig.

Dansk Gramatik. Udmærket godt?

Latin. Godt? Dansk Stiil (jeg har skrevet 2. den 1ste Meget godt? den 2den Udmærket godt?

Historie og Geografi, godt?

Religion - Meget godt.

B. Historie. Udmærket godt.

Tydsk. Godt?

Fransk. Meget godt?

Skrivning, godtgodt.

Regning. Meget godt?

Sang. Udmærket godt.

Matematik og Udarbeidelser; godt.

Latinsk Stiil og Gramatik. Temmelig godt.

Opførsel - hos alle Lærer - Udmærket godt.

Naar De glæder mig med nogle Linier fra Dem, o siig mig saa om De er tilfreds med min Fremgang. Jeg giør mig i Sandhed al Umage, og dog er jeg stedse urolig for ikke at kunde fyldest giøre mine Velgiøreres Tanker om mig, eller ikke at fortiene den megen Godhed man viser imod mig; (De misforstaaer dog ikke disse Linier?) Jeg haaber at faae et par Linier fra Dem før Julen, naar jeg da kommer ind til Byen, skal jeg tage min Danske-Stilebog med, det vil sikkert glæde Dem at see de heldige Charakterer jeg har erholdt for hver enkelt Stiil. - Lev vel

Deres stedse taknemlige Andersen.

den 30 November 1823.

Jeg sender Dem herved een af mine Stile, det vilde glæde mig, hvis De vilde giennemlæse den, og hvis De fandt at den fortiente den Charakteer Læren har sadt under den.

Hvor vigtigt det er, i sin Ungdom at have lært noget Nyttigt.

(oplyses ved en Fortælling.)

Hos Fornuftvæsener har det Aandelige Fortrinet for det Sandselige, og Ungdommen er den Tid, da Aanden er mest skikket til at modtage alle Bøininger, som gode Kundskaber kunne give den til Viisdom og Dyd, og da disses Indflydelse ikke alene strækker sig til vor jordiske Tilværelses mange Forhold, men endogsaa ud over Jordlivets Grændser, saa bør vi, især paa den Tid, anvende den meste Flid. Ved erhvervede Kundskaber og Duelighed, forskaffe vi os et rigeligt Udkomme og kunne blive nyttige Lemmer af Staten, ja vi erholde endogsaa mange Behageligheder, og selv Tilfredsheden med vor Flid er af stor Vigtighed i Henseende til sin Indflydelse. Vigtigheden af at lære noget Nyttigt i Ungdommen, indseer den Unge ikke til alle Tider, da Phantasien let vildleder ham, men derfor paaligger det Forældrene, som dem, der bedre kiende Verden og hvad enhver Stilling i den udfordrer og medfører, at vælge en Virkekreds for den Unge, men da i sit Valg at tage Hensyn saavel til hans Kræfter som Lyst, og tillige see hen paa den Stilling hvori han er født. Den som ikke har lært noget Nyttigt i Ungdommen, er berøvet Midlerne til at erhverve sig sit Udkomme og at blive et dueligt Lem af Samfundet; disse Mangler føre ham ofte paa Lastens Vei, da Nød og Fortvivlelse let kunne tilintetgiøre enhver herlig Spire. Enhver Stand hvori vi end blive fødte, aabner os Leilighed til at lære noget Gavnligt; ulykkelig er da den, som hengiver sig til Lediggang og Dovenskab. Selv om vi ere fødte i en lykkelig Stilling, saa at vore Forældres Rigdomme synes at kunne sikkre os for alle Mangler, bør vi dog aldrig stole paa disse, da Lykken er saa foranderlig. Ulrik, en rig Kiøbmands Søn i S. . . ., henlevede sin Ungdom i Lediggang, uden at tænke paa at lære noget Nyttigt da han stedse sagde til sig selv, "min Fader er den rigeste Mand i Byen! -jeg hans eneste Arving!- hvorfor skulde jeg giøre mig Livet suurt, som Skiebnen har tilberedet saa herligt?!" - Men Havet opsluger Faderens Skibe, som ere beladte med hans fleste Eiendomme, andre ulykkelige Omstændigheder indtræffe, og tilsidst seer han sig berøvet Alt. Vennerne undflye naturligviis. Ingen kiender den Ulykkelige. Berøvet Venner, Hielp og Haab, bringer Nøden ham fra en Fordærvelse til en anden, til han tilsidst i et Fængsel udaander sit usle Liv, under Bebreidelser mod sig selv, fordi han ei havde søgt at lære noget Nyttigt i Ungdommen, som kunde have sikkret ham for disse Skrækkeligheder. En Anden som derimod flittigt stræbte at lære noget Gavnligt, seer sig istand til at ernære sig paa en ærlig og for Samfundet nyttig Maade, og kan i sit Livs Aften roligt skue tilbage paa den svundne Tid og lægge sig til Hvile, for at vaagne salig i Evighedens Morgen. - Flittighed i Ungdommen er en Capital, som giver de herligste Renter.

Udm. Godt?

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.