Dato: 19. august 1824
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

19. august 1824

Kjære Velgjører!

Stolende på Deres sædvanlige Godhed er det, jeg skriver Dem til, skønt jeg saa nylig har skrevet. Det er nu over 14 Dage siden, mit Kvartal var ude hos Madam Henneberg, og jeg har derfor længtes saa meget efter et Brev fra Dem. At De var reist bort, har jeg sagt hende, men da jeg nu formoder, at De er kommet hjem, saa er det, at jeg skriver, for at De skulle være vred paa mig, kan jeg ikke overtyde mig om. Det sidste Brev, De skrev mig til, var jo det venligste og mest faderlige Brev, De nogen sinde har sendt mig; og jeg har jo ogsaa ofte bedet Dem om straks at sige mig, naar De følte Dem util­freds med mig, at jeg, maaske, kunde rette min Feil. Endnu har De aldrig yttret mindste Træk af vrede eller Misfornøielse med mig. At Hr. Rectoren, som De jo har talt med, ej kan have sagt Dem andet om mig, end hvad jeg selv i mine Breve har tilmeldt Dem, siger Bevidstheden om mit Forhold mig og Rectorens Retfærdighed. ­

Ikke saa meget Ønsket om at betale Madam Henneberg, da det er en meget billig Kone, som frygt for at have Deres Vrede er det, som bringer mig til at skrive igen, da jeg ingen Svar har faaet på mine sidste Breve. De kan sikkert ikke være vred på mig, jeg har troligen meddelt Dem alt. Har nogen sagt mere, da siig mig det, jeg haaber ved Guds Hjælp at kunde gjen­drive det. ­

Jeg burde jo anderledes brillere i Skolen, end jeg gjør, men De har jo selv sagt, De er tilfreds, De fordrer ikke Kjæmpeskridt. Jeg gør sandelig, hvad jeg kan, og dermed er De jo fornøiet? Sæt Dem ind i min Stilling, min første Opdragelse, tænk Dem mit Hoved opfyldt med Narrestreger og et Oplag af sammenrodede Digte og Romaner, de ikke gode Evner og den fæle Flygtig­hed, hvormed jeg har sværmet om. De vil da bedst kunde bedømme mig. Viljen til det Gode har jeg, og paa den haaber jeg, De ser meest hen. Mangel paa Grammatik er det, som gør, at jeg er saa daarlig i Græsk og Latin, men paa en Maade kan det vel undskyldes, da alle i Klassen med mig har læst deres igennem i det mindste to gange før, i første og anden Klasse, og Lektierne blive derfor kun anseet som Repetion, da de derimod er ganske nye for mig og temmelig store, da jeg ikke kan forsømme de andre Videnskaber. I øv­rigt har det i den senere tid gaaet bedre med Græsken, og Latinen, har De seet af mine karakterer, Hr. Qvistgaard ikke er misfornøjet med. Deres Godhed og Fadersind for mig er det eneste, som kan styrke mig paa en mig saa kjær, men formedelst Alder og Mangel paa Forkundskaber vanskelig Bane.

Jeg venter ganske sikkert et Par Linier fra Dem paa Søndag, da jeg ellers frygter at have mistet Deres Godhed.

Deres taknemmelige

Andersen.

Slagelse den 19. august 1824

Bliv nu ikke vred, fordi jeg har vovet at skrive saa snart, og skulde jeg have erholdt Deres Utilfredshed, siden De sidst skrev mig til, saa sig mig Grun­den, og bedøm mig efter Deres sædvanlige faderlige Maade! ­

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost