Dato: Januar 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Søndagmorgen [1843 sidst i januar]

O, hvor Du er mig kjær, hvor din Lykke opfylder mit Hierte, hvor min Tanke beskjæftiger sig med dig! Dog i Dag skulde det intet Brev være, kun et Haandtryk, en Forklaring, selv den gode, fortæffelige Fanny faaer intet Brev, jeg har ikke Tid der til, men hun og Pauline, skulle begge, Mandag eller Tirsdag hver faae en Skrivelse fra mig, en saadan har maaskee da mere Værd, end nu Du er hos dem. Jeg vil kun fortælle Dig, at jeg i Søndags var to Gange i Amaliegade i det Haab at finde Brev fra Dig, jeg tænkte da nok at Du ikke havde faaet Tid at skrive til Eders Bud gik, havde alene Frygt for at mit Brev til Dig var forsinket. I Gaar (Løverdag) kom jeg noget silde ud i / Amaliegaden og Din Bedstefader overrakte mig dit og Fannys Breve, jeg foer strax i dem, men da Theodor gjorte Narrestreger over min Ivrighed og jeg havde ikke Lyst han skulde rive eet fra mig, stak jeg dem i Lommen, til jeg kom ind i Din Bedstefaders Forværelse, der slugte jeg dem begge, men da gik Klokken til to, og til den Tid maatte Anders have de Breve der skulde ud til Springforbi, jeg kunde altsaa, med bedste Villie, ikke opfylde Dit Ønkse om at skrive om Løverdagen, derfor sender jeg Dig i Dag med Eduard dette Par Ord, der kan fortælle Dig at Du ligesaa levende har været i min Tanke, som om der var fløiet tyve Brevduer. Lad den velsignede Fanny læne sig til Din Skulder og titte i dette Brev, jeg nikker her paa det hierteligste / til hende! Det Brev hun gav mig sidst var saa velsignet skrevet, ikke blot hvad Bogstaverne angaae, dem bryder jeg mig mindre om, men hvad Duften, Sjæleduften kan betyde. Emil sagde mig igaar at han ikke kom ind til Byen Søndagaften før 10 à 11, saa faaer jeg dig da ikke at see før Mandag, det gaaer ikke an jeg løber saa silde ud for kun at sige den kjære, elskværdige Jonna mit Velkommen. Jeg er Søndag Aften i Selskab med Henrik Stampe hos Hartmanns. H. S. sender Dig og Fanny Hilsener - jeg spiser i Dag til Middag hos hans Moder og seer ham selv daglig! - Nu maae jeg slutte dette Brev, som gives den gode Onkel Eduard, men som jeg frygter bliver glemt hjemme eller paa Rungsted. - Det maa jeg dog fortælle Dig, at Din Bedstemoder / igaar havde mig ordentlig i Skole, fordi jeg gjorte for meget af Dig min Pige! »De fordærver hende« sagde hun, »De er jo forliebt i hende og det ene og alene fordi hun roser Deres Digte, gaaer og kalder Dem en stor Poet! ja De er et meget egoistisk Menneske, men troe De mig, saadan en ung Pige, hun leer dog af Dem! - hun gjør Nar af Dem!« - Saa skjændtes vi om Dig og Jette Boye, som jeg ikke vurderede nok! »altid skal Jonna være den bedre, det har jeg nok mærket!« Seer Du det, min egen kjære Jonna, at jeg maae lide for Din Skyld! naa kom, kom! Du skal se to Øine funkle af Glæde, naar Du er hos os! Din trofaste

ældste Broder!

E. S.

Hils Hr. og Fru Beutner!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 6, 14-16)