Dato: 7. februar 1843
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

del af Brev

Min egen, kjære Andersen!

Rigtignok skrev jeg til Dem sidst; men jeg synes dog, at jeg ogsaa kunde have Lyst at skrive et Par Ord nu, og hvis De ikke har noget derimod (jeg vil ikke haabe det) tager jeg mig den Frihed et Par Øieblikke at bede Dem henvende Deres Opmærksomhed paa hvad jeg her skriver.

Igaaraftes var jeg henne at see »Ørkenens Søn«, som jeg finder noget af [det] deiligste jeg længe har seet; og Publicum lod ogsaa til at være af samme Mening, da det klappede umaadeligt baade under og efter Styk­ket, næsten ligesaameget som af Mulatten. À propos de Mulatten, den haaber jeg at jeg kommer hen at see paa Tirsdag, deels for at see Spindler, men meest dog for Stykkets Deilighed. »Ørkenens Søn« handler heelt igjennem næsten kun om Kjærlighed; men da man i min Alder gjerne hører noget om den Ting, saa morede jeg mig naturligviis fortrinligt, jeg græd, som var jeg pidsket, og de flaue Garderkarle morede sig frygteligt derover. Gud give, at De var her i Byen, saa kunde jeg [høre] Deres Me­ning om Stykket.

I Søndags var Augusta Bournonville herhenne; det er dog den yndigste, elskværdigste lille Pige, jeg har seet og disse Øine, funklende og milde, det er dog det Deiligste af Alt! Jeg er saa indtaget i hende, endnu mere end De i Jomfru Nielsen; hende har jeg nu Gudskeelov ikke været saa ulykkelig at see i lang Tid, det er virkelig en Nydelse. Bournonville vilde arrangere »Erik Menveds Barndom« herhjemme; Jette skal være Dron­ning, Tante Louise Aase og jeg Jomfru Inge (det er virkelig godt for Dem at De ikke skal see det, De blev da syg).

Men nu skal jeg spise til Middag; Levvel, kjæreste Andersen! naar De kommer til Paris, skriver De vel nok til Deres hengivne

Jonna.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost