Dato: 8. februar 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Breitenburg 8. Februar 1843.

Min egen kjære Jonna!

Naar man er borte skatter man ret sine Kjære i Hjemmet, det er jo Hjertets Bierghøider der vinke og kalde! tro mig, den kjærlige Vedhængen Du flere Gange har viist mig gjør, thi vi ere alle forfængelige, og jeg især har Ord derfor, at jeg ret skatter og holder af Dig! Du har siddet paa mit Skjød og holdt Din Dukke, jeg har seet Dig voxe op og begrebet Dig bedre end jeg har kunnet begribe nogen anden Pige af Din Alder. Naar man, som Du, svæver mellem Barn og ung Pige, da er det en vanskelig Sag for Een som ikke er Onkel eller - Du forstaar mig nok - ikke beslægtet nok med Dig, at vise sin dybe Hengivenhed. Du har et Par Gange berørt denne min - jeg vil kalde det, - stive Opførsel, og jeg vil, nu da der ligger Gader og Belter mellem os udtale mig lidt; jeg stoler paa at Du har Tillid til min Ærlighed; det er, som Du indseer, paa en høist forskjellig Maade, jeg holder af Eder Alle der hjemme, skulde jeg stille Eder i Række, kom jeg virkelig i Forlegenhed, det er som gav man mig en Samling deilige Digte i forskjellig / Art og jeg nu skulde sige det er Nummer Eet, det Nummer to & - det vilde meget beroe paa min Sindsstemning denne Ordnen og saaledes ogsaa med Eder. For nu at tage en Sammenstilling, som Du maaske lettest gaaer ind paa, da det er en Pige, Du sætter høit og ret holder af, da vil jeg nævne Jette Boye; hun interesserer mig, jeg taler gjerne med hende, ønsker hende Alt godt, hendes Sorg vilde gjøre mig ondt; men betragter jeg Dig, da er Du ligesom skudt op ved min Side, jeg synes ligesom at have en Part i Dig, jeg føler næsten, som Pligt - forstaae mig ret, thi her betyder det noget meget godt - at være Dig god og hengiven. Jeg taler vel ikke saaledes med Dig, som med Jette, men det ligger i, jeg, som alle ældre Folk, seer endnu længe Barnet, der hvor der staaer en voxen Jomfrue; fra Paris skal Du igjen høre fra mig, Du er langt meer i min Tanke end Du troer, Gud glæde og velsigne Dig! i Tanken trykker jeg et Kys paa Din Pande, det er - en Onkel, en ærlig trofast Onkel, som glæder sig i Tanken om et klog, velsignet Barn, hvis Hengivenhed gjør ham glad og lyksalig. -

[uden underskrift]

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 22-23)