H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Birgitte Andersen 2. januar 1825

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. januar 1825
Fra: H.C. Andersen   Til: Birgitte Andersen
Sprog: dansk.

Kjære gode Maddam!

Et glædeligt ny Aar til Dem, Mand og Børn og især til den søde lille Dreng!

Jeg var lidt barnagtig da jeg sagde Dem Farvel, men det tilgiver De mig, naar De kun tænker Dem ind i min Stilling, mine Forhold og Følelser vil det være Dem let. Jeg har nu faaet Øinene op kiender mine Kræfter, kiender Rektoren og lidt til Verdens Slutninger, jeg husker Malurten i Fior og kan man da undre sig over at Barnet græder naar et nyt Bæger rækkes ham, da han nyligt har smagt saa meget Julegodt. Jeg veed nok at denne saakaldte Malurt er en styrkende Medicin at min Sjel vil blive mere dannet og reen, men siger mit Mismod mig er den vel skikket til at modtage denne Renselse er jeg ikke stupid og forvirret, bedrager jeg ikke mine Velgiørere og denne ene Tanke, kan styrte Alt, - men, nu vil jeg være rolig, jeg bør være rolig, bort med dette bløde kierlingagtighed, Blikket opad. Guds Faderhaand seer jeg jo tydeligt hvorledes han har ledet mig fra Armod og Mørke til Lys, han maa have en Hensigt, hvorfor skulde jeg ellers saa uværdigen nyde et Gode, Tudsinde bedre fortjene. - Men nu lev vel, jeg er munter, jeg vil være det, Guds Villie skee! ganske ulykkelig kan jeg ikke blive, og ihvordan det end gaaer saa veed jeg et Haab som ikke er et Giøglespil, en Drøm som dog er en Vished, det er Døden. - Lev ellers vel. Guds Villie skee, han vil ikke forlade den godmodige Sværmer. Lev vel! -

O hvor jeg tænker paa Dem og den søde Dreng, kiøs ham tudsinde Gange fra mig.

Deres taknemlige

Andersen

Slagelse 2den Januari 1825

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 46-47)

Slagelse, 2. Jan 1825.

Kjære gode Maddam Andersen!

Et glædeligt Nytaar til Dem, Mand og Børn. Jeg var lidt barnagtig da jeg sagde Dem Farvel men det tilgiver De mig; naar De kun tænker Dem ind i min Stilling, vil det være Dem let. Jeg har nu faaet Øinene op, kjender mine Kræfter, kjender Rectoren og lidt til Verdens Slutninger, jeg husker Malurten i Fior, og kan man da undre sig over at Barnet græder naar et nyt Bæger rækkes ham, da han nyligt har smagt saameget Julegodt. Jeg veed nok at denne saakaldte Malurt er en styrkende Medicin, at min Sjel vil blive mere dannet og reen, men, siger mit Mismod mig er den vel skikket til at modtage denne Renselse? Er jeg ikke stupid og forvirret, bedrager jeg ikke mine Velgjørere? og denne ene Tanke kan styrte Alt. Men, nu vil jeg være rolig, jeg bør være rolig, bort med dette bløde Kjerlingagtige, Blikket opad. Guds Faderhaand seer jeg jo tydeligt, hvorledes han har ledet mig fra Armod og Mørke til Lys, han maa have en Hensigt, hvorfor skulde jeg ellers saa uværdigen nyde et Gode, Tusende bedre fortjene. Men nu lev vel! Jeg er munter, jeg vil være det, Guds Villie skee! Ganske ulykkelig kan jeg ikke blive, og ihvordan det end gaaer saa veed jeg et Haab som ikke er et Giøglespil, en Drøm som dog er en Vished, det er Døden. - Gud vil ikke forlade den godmodige Sværmer.

Deres taknemlige

Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter