Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 18. februar 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Breitenburg den 18 Februar 1843.

Før jeg forlader dette hyggelige Sted maa jeg tale lidt med Dem; imorgen reiser jeg til Hamborg og da gaaer det omtrent i een Flugt til Cøln og Brüssel. Deres Broder sagde det blev bedst at jeg skrev allerede fra Breitenburg, jeg begynder derfor ogsaa, men hvad skal jeg kunde meddele paa tre tætte Sider efter saa kort en Reise og et stille, men behageligt Ophold her i det gamle ridderlige Slot; jeg vil da i hver af de større Byer hvor jeg dvæler lidt skrive paa dette Epistel til det selv siger stop! - Men nu skal De høre om Farten herhid! - Ja det er sandt, De er en god Een! to Gange løb jeg den næst sidste Dag ud i Storm-Gaden1305 uden at De vilde være hjemme! jeg er endnu aldrig reist bort, uden at have sagt Dem ordenligt Farvel! hos Kock traf jeg dog den kjære Søster, hvor Kock skjændte paa mig fordi jeg talte uden at vide hun skulde ud med ham; de vare iøvrigt begge saa elskværdige at jeg ret har sat mig for at gjøre lidt hyppigere Vesit naar vi sees, end det før var Tilfældet. - I Odense, hvor jeg Tirsdagmiddag indtraf, havde en reisende Trup1306 opført med stort Bifald min Spads: »Fuglen i Pæretræet«,1307 og den ved Udførelsen af »Dina«1308 berømt blevne Jomf: Sønderskou1309 havde, i den Forvisning at jeg blev Fredag over, bestemt til sin Benefice Forestilling: »Mulatten«, jeg reiste imidlertid strax afsted og kom Torsdagmorgen her til Breitenburg,1310 hvor to varme pyntelige Værelser ventede mig, hvor Rantzau kjærligt og hjerteligt modtog mig og hvor jeg nu har tilbragt 14 Dage og levet saa deiligt eensomt, uden at pines af Nogen, hvor jeg har skrevet paa min Ahasverus,1311 vandret paa Digerne og ind i Skovene; Lærkerne have sjunget og et Par Dage var det ganske Foraar; nu ligger Sneen høit og det blæser koldt, men er jeg først i Farten da kommer Vaaren med grønne Knopper og vandrende Fugle; jeg haaber at møde Storken før jeg selv finder min Rede i Paris.

Hamborg den 22 Februar 1843.

Saasnart jeg i Mandags1312 kom her til det danske Posthuus blev jeg paa det hjerteligste modtaget af Grev Holcks, der indbød mig at logere hos dem og hvor jeg nu har været disse tre Dage; den bekjendte Specter ,1313 De kjender jo Christian Winthers Oversættelse af Specters Billedbog, har besøgt mig, han giver mig Breve med til et Par af de berømteste Kunstnere i Dysseldorf og jeg vil derfor lægge Veien derover og blive et Par Dage, han ønskede at vi engang skulde arbeide sammen og jeg har Lyst dertil. laften skal jeg see »Der Sohn der Wildniss«, som jeg ikke kjender; Hamborg er i en Søle, den afbrændte Deel1314 begynder at reise sig, men Alt er endnu i en gruelig Tilstand, selv Pælene ved hver Bro ere forkullede, de lugter ganske brændt og man vandrer over sorte, stygge Ruiner.

Cøln den 1 ste Marts.

Hertil er jeg kommet! - »Der Sohn der Wildnis« var det interessanteste jeg saae i Hamborg, et andet Stykke: »Der Sohn der Elfen« var noget forfærdeligt Tøi og blev udpebet, uagtet Forfatteren i sidste Scene ret havde beilet til Hamborgerne, ved at lade Heltinden sige til Alfernes Dronning, bring mig til mit Hjem, det elskede Hamborg og Dronningen svarer: Hamborg er afbrændt og nu saae man dets Ruiner og derpaa hvorledes det skulde hæve sig i Herlighed. - Reisen1315 derfra og lige til Dysseldorf var uhyggelig og kold; jeg var næsten den hele Vei ganske aleene i Deligensen. tre Nætter i Træk! jeg frøs og følte mig saa ene i Verden! Bremen1316 staaer imidlertid som en Oase i denne min Reise-Ørken; jeg kom jo fra Rantzau og Holcks hvor jeg havde seet saa venlige Ansigter og atter i Bremen skulde jeg see lignende; en heel Dag maa man ligge stille i denne By, saaledes er Post-Arangementet; hvad skulde jeg gjøre, jeg huskede da at Caroline Jessen havde fortalt at her i Bremen levede General-Gouverneur Scholtens Søster,1317 hun er gift med den danske Consul Cesar , og at hun yndede Digteren Andersen, jeg gjorte Vesit, man kjendte mig og jeg blev mærkværdig godt modtaget; Fru Cesar selv førte mig omkring i Byen, førte mig op paa en Udstilling hvor jeg blev udstillet og alle Mennesker kom mig nydeligt imøde! en Dame fortalte mig hun havde mit Portræt, ja hun var nær ved at gjøre mig en Kjærligheds Erklæring, jeg saae Raadhuset, Blykjælderen og alt mærkværdigt! - Hils endelig Caroline Jessen fra Fru Cæsar! (ogsaa fra mig). I Dysseldorf følte jeg mig ellers først ret ude og da lykkelig! jeg kom her til den sidste Carnevals Dag,1318 nu vel, det var ikke Rom, men det var dog en Funke derfra; nydelige Smaadrenge reed paa Træheste, Kunstnerne havde et »Narrhalle« som Parodie paa Valhalla1319 og her saae man Statuer af Lizt, Becker,1320 Schiller, Alt Parodie; fra Buddeus,1321 Kunsthandl[er]en, blev jeg indført i Academiet til alle Kunstnerne, der hver især viiste mig stor Opmærksomhed, fra de berømteste Mücke Schirner1322 etc har jeg Hilsener til Thorvaldsen, jeg maatte fortælle løst og fast! bring ham disse Hilsener og fortæl hvad jeg har seet.

Cøln den 2 Martz.1323

Nu har jeg været omkring, seet den prægtige Kirke, der minder om Stephans1324 men langt luftigere; med Peterskirken i Rom kan den ikke maale sig; alle Vinduerne have nye Glasmalerier; jeg har besøgt det Huus hvor Maria af Medicis1325 døde og Rubens1326 blev født; og som en Curiositet har jeg i en Boglade her kjøbt min »Billedbog uden Billeder« oversat af La Motte Fouqué.1327 - I Eftermiddag gaaer jeg paa Jernbanen til Achen og derfra imorgen til Brüssel! adio!

Brüssel den 5 Marts 1843.

Det var en deilig Flugt paa Jernbanen fra Cøln til Achen;1328 vi kom gjennem tre store Tunneler, den ene er, naar man gaaer, næsten en Time i Længde, vi foer igjennem den i 4 Minutter, men i disse var det den sorteste Nat; snart svævede vi paa høie Diger over Byer og Enge, snart ind igjennem Jorden, det var, som en Flugt paa Medeas Drage. Fra Achen maatte jeg strax med Deligense for at kunne træffe sammen med det første Tog paa Jernbanen; men vi havde paa Veien Uheld med vore Heste og kom først til Lüttich Klokken 8 istedetfor 4, om Middagen gik jeg da paa Jernbanen og fløi da i fire Timer nogle og tyve Miil, det er den hurtigste Fart jeg har prøvet; første Rang er ypperlig indrettet, man finder her i Vognen to Værelser med Divaner, begge skilles ved en Gang, hvor Dørene staae aabne under den hele Fart og har en Trappe næsten lige med Jorden, for at man, om en Ulykke indtraf, kan slippe ud - men jeg troer rigtig nok at man neppe slap med hele Lemmer. Brüssel behager mig særdeles meget, det flanderske Sprog forstaaer jeg, det er en ny Opdagelse. Det klinger ganske, som Plattydsk, men mere reent! enhver Tydsker maa kunde forstaae det; Fransk er imidlertid Hovedsproget. I Theatret har jeg hørt Heinefetter1329 og en udmærket Tenor og Bas. Coopmann1330 vidste alt af tydske Aviser om min Ankomst og modtog mig med stor Forekommenhed; han besørger dette Brev gjennem Legationen. Den berømte Quettelet,1331 som jeg er anbefalet til af Ørsted, er meget nydelig mod mig; hils nu Brødrene og Kocks ret hjerteligt; skriv mig snart til! dog jeg har en Anelse om at jeg i Paris finder Brev fra Dem! Ikke sandt!

Vil De strax lade indlagte lille Sæddel besørge. Deres broderlig hengivne H. C. Andersen.

[Udskrift]

Frøken Henriette Wulff.

Stormgaden 190 (Hjørnehuset mod Volden)

i Kjøbenhavn.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus