H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 11. januar 1825

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 11. januar 1825
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

10.- Til Jonas Collin. Slagelse den 11 Januar 1825.

Kiære Velgiører!

Jeg havde glemt da jeg var Kiøbenhavn at tage indlagte lille Regning med, og maae derfor sende den med denne Leilighed.

Rektoren har siden sin Hiemkomst behandlet mig særdeles mildt, gid han saaledes vil blive ved, i Grunden, som jeg engang har sagt, er han god, et Exempel har jeg fundet derpaa som jeg vil meddele Dem;

Der er her i Byen en fattig Enkefrue som har 2 Døtre, disse sye for Folk, den Ældste havde indformeret Rektorens Børn i Fransk, Tegning og des­lige, men da de nu fik duelige Lærere og disse bleve antagne, nænte han dog ikke at berøve hende den Fortienneste i hans Huus hun havde, men bad hende at komme [til] sine Timer som sædvanlig og høre Børnene i de­res Lexer til de ny Lærere og lod hende saa beholde sit sædvanlige. - Det er meget smukt synes jeg og viser at han dog er god - men heftig - heftig. .... - Tab ikke Modet med mig og taber De det saa giør hvad De vil men be­røv mig ikke Deres Faderhaand jeg har ellers Ingen, slet Ingen - nu levvel, hils alle i Deres Kreds, samt Andersens; jeg vil stræbe at være munter, maaskee dog alt gaaer godt til sidst. ­

Deres taknemlige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter