Dato: 9. marts 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Christine, f. Hornemann Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Paris den 9 Marts 1843.

(Moderen) i Amaliegaden.

Kjære Fru Collin!

Igaar kom jeg her til, over Mons, i Hotellet hvor jeg boer laae et Brev til mig fra Theodor, at han var hjemme til Klokken 2, og spiiste til Middag i Palays royal; da det alt var en halv Time senere end jeg kunde træffe ham maatte jeg vente til Spisetiden, jeg gik da i Restaurationen Klokken 4re, sad der en kjedelig lang Time, thi først Klokken 5 kom de Danske; den første som indtraf var Weis, derpaa Læssøe og da min velsignede Theodor, hans Øine funklede af Glæde, havde det ikke været i den store Spisesal havde vi vist kysset hinanden i lang Tid! han saae ganske ud, som hjemme, hans Humeur var fortræffeligt; i Begyndelsen har han nok ikke syntes om Paris, nu lader det han føler sig vel der, men med et Hjerte der hænger ved Hjemmet; efter Bordet spadserede vi om i Palai royal og talte om Alle vore Kjære, men i Dag have vi dog først ret faaet os udtalte, jeg gik nemlig strax imorges ud til ham, han boer tæt ved Seinefloden og har Notre dames Taarne lige for sig; hans Hotel hedder "Nordstjernen" og er ganske opfyldt med Danske, Kriger og Bornemann boe paa første Sal, Theodor og Bunzen paa anden, Læssøe og Carlsen paa 3die; det er et heelt dansk Compagnie; jeg fandt Theodor kaage Kaffe ved en stor Kamin, Bunzen skar Smørrebrød, ret som jeg traadte ind kom et Brev fra Hjemmet med nogle Ord fra den gode Jette Boye, til mig, tak hende! hun skal faae et langt Brev. Theodor og jeg gik nu ud og vi travede om fra Klokken 10 til 4re om Eftermiddagen vistnok en 3 a fire danske Miil[,] han var saa mageløs opoffrende for mig, saa kjærlig og god! - Han har dernæst i mange Enkeltheder taget sig op, efter min Anskuelse, har Sands for meget, han før kimsede af, jeg er overtydet at hans Personlighed og Livs Bevægelighed har vundet en Deel! - Vi var i Magdaleine og Notre dame-Kirken, vi gjorte Visitter, vi talte om Moderen, og Taarene stod ham i Øinene da jeg fortalte, saa levende jeg kunde det, hendes Glæde over Portrættet! Brystnaalen satte han strax i sit Tørklæde og sagde saa hjerteligt: O den gode Moder! - Derimod var han lidt fortvivlet over at jeg bragte de gamle Buxer, som han kun kunde bruge til at pakke ind; hans Yttringer om gamle Klæder havde ikke været bogstaveligt at forstaae! vi loe imidlertid over de gamle Buxers Reise til Paris! - Træt og udaset kom vi i Dag til Middag og efter denne travede vi, ni Danske i Theater St Martin hvor jeg sad ved Siden af Theodor og Orla Lehmann, vi saa et Stykke "1001 Nat" der hvad Decorations Væsen angaaer overtræffer Alt hvad jeg har seet, snart viiste sig en Urskov, snart den deiligste Orientalske Kirkegaard og snart det aabne Hav i Uveir, Bølgerne syntes at vilde vælte ud til os! Theodor har skaffet mig et godt Logie, kun lidt høit, 5te Sal, for omtrent 12 Rdlr dansk om Maaneden og henved 3 Rdlr i Opvartning. Men nu lev vel! næste Gang mere! Paa Søndag skal Theodor og Bunzen i stort Selskab, en Frue indfører de to og Digteren Balzac , som skjønne Aander, saa siger Buntzen! Lev nu vel! Gud velsigne og glæde Dem! Theodor er ingen - Flab, men en sød velsignet Unge.

Deres sønlig hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin