Dato: 16. marts 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

130. Til Henriette Collin.

[16/3 1843]

Kjære Jette!

jeg mener Eduards Jette!–Det er hjemme hos Theo­dor jeg skriver dette, hvor jeg ganske træt er indtruffet efter en Vandring af vist en dansk Miil for at gjøre Vesit hos Alexander Dumas og Heine, men ingen traf jeg.–Det er som jeg kun havde været nogle Uger fra Pa­ris, Alt er saa bekjendt, saa hjemligt, men man maa rigtignok bruge sine Been! Det falder mig ind, jeg maa dog spørge Dem, hvem kan vel Poeten Wolheims Kone være! seer De, denne Wolheim, der i Kjøbenhavn skrev mod David, han er nu dramatisk Forfatter og leverede et daarligt Pro­duct, da jeg var i Hamborg; Aftenen forud traf jeg ham i Parquettet, han præsenterede mig sin Kone, hun saa noget gammel ud, talte Dansk og sagde at hun havde været gift før og var da Svigerinde til Gerson. Hils Louise, jeg mener Deres egen lille Louise og siig jeg alt har kjøbt en lille bitte Dukke til hende, Jonas skal jeg nok sende noget til, de søde Børn huske mig dog.–Siig til Jette Boye og til Augusta at de begge skulle faae Breve fra mig og det meget snart. Emil maa De endelig hilse, ligesaa Deres Forældre!–Siig til Eduard at jeg har seet paa Boulevarden om den Mu­sik han ønsker, de fleste opgivne Sager og nogle flere findes!–Jeg har i Theatrene seet følgende Stykker: La gaza ladra'ndash;Semiramis'ndash;La rue de la Lune'ndash;les deux anes'ndash;»1001 nuits«–Les Burgraves.–I dette Øieblik kom Buntzen ind af Døren, i Slobrok ligesom Theodor, alle tre sidde vi om et lille Bord, jeg nærmest Kaminen og det med Overtøi paa, thi jeg fryser. »Det er ligesom et Contoir!« siger Theodor, Bunzen244 skriver med Smiil om Munden og slaaer Pennen af hvert Minut, Klokken ringer i Notre Dame, Folk skrige og raabe, Vognene rulle!–nei det er Satans hvor Bunzen slaaer af, det er som hver Blækklat var Affaldet af hans ge­niale Straaler!–Lev vel! Deres gamle

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost