April 1843.
Mademoiselle!
Før jeg forlader Frankrig var det mig en Trang endnu engang at tale med Dem; den [overstr: Mildhed] Venlighed, hvormed De modtog mig da Alexander Dumas første Gang førte mig til dem gav mig Mod, uagtet jeg udtrykker mig saa slet paa Fransk, [overstr: det Sprog, som De af Alle giver Melodie] at aflægge [overstr: min] en Visit; De har været endnu mere god mod mig, indbudt mig i deres Kreds og jeg kom, med en Bøn paa Læberne, men som jeg i den store Forsamling af fremmede [overstr: for iaar] ikke fandt det passende at udtale for Dem, men nu i Dag vover jeg det skriftligt. Vil De [overstr: De ret glæde mig], til en Erindring for mig, skrive nogle faa Ord i mit Album, jeg har deri Haandskrift af en Deel berømte Personer[overstr: ligheder, som jeg beundrer og elsker, og som alle ere komne mig ven]], af hvilke Flere ikke være Dem fremmede.[overstr: Det er] De gave mig derved en kjær og dyrbar Erindring 8overstr: og jeg haaber vel at der kommer en Tid, da De vil erfare at jeg ikke er ganske uværdig, den Mildhed].