Kiære Velgiører
Mit Brev er temmeligt Langt, men frygt ikke derfor at der er noget Ubehageligt mødt som jeg vilde fortælle, tvertimod er alt Godt. Rektoren er endnu overordentlig god og har endnu ikke skændet en eneste Gang paa mig. - Vi have nu Paaske-Ferie og ingen Lexer i denne Tid, jeg har altsaa god Leilighed, da jeg ingen Stæder tager hen og kan da skrive Dem et ret langt Brev til, mine Følelser misforstaaer De jo ikke, De har jo tilladt mig at skrive naar jeg vil og altsaa tør jeg jo ret engang udgyde mit Hierte for Dem især da nu Leiligheden er saa beqvem. Nu maae jeg først meddele Dem Udfaldet af Examen. - Jeg havde nær maattet blive fra den, thi jeg leed af en voldsom Tandpine, men Skole-Lovene siger: at den som er borte fra Examen, skal (da han ingen Nummer kan faae), være nedderst, og det vilde jeg nødig, jeg gik altsaa til Examen, hvorledes jeg stod mig vil De kunne see af Charaktererne. Examen var skriftlig, (som jeg har tilmeldt Dem) i flere af Sprogene fik vi Stykker at oversætte som ei før vare læste og vi maatte ei bruge Lexicon eller Gramatik, at det maatte blive daarligt for mig frygtede jeg, da jeg nok kiender mit Sprog-Genie, dog gik det, som De snart skal see i nogle Sprog ret godt; Græsk gik det maadeligt med men Latin fik jeg Godt?, for Latinsk-Stiil Temmeliggodt. Fransk Godt? Tydsk Megetgodt? Hebraisk Godt? Geometrisk-Udarbeidelse Godtgodt. ligeledes for den aritmetiske. Historiske Udarbeidelser (om 30 Aars Krigen og Colonierne uden for Peloponees) Godt Godt. for det geografiske (Reise langs Hol1ands Vesterkyst) Megetgodt? Dansk Gramatik Godt Godt. Latinsk Gramatik Temmeliggodt. B Historie Udmærketgodt? Sang Udmærketgodt. Religion Udmærketgodt? Dansk Stiil Udmærketgodt. Caligraphi Megetgodt? - Opførsel - eensstemmigt Udmærketgodt. - Nogle Ting, som De seer, har jeg staaet mig ret godt i, men det er især Sprogene jeg ikke rigtigt kan bevæge mig i, (især naar det er fremmede Ting som opgives). Min danske Stiil var uden gramatikalske Feil derfor fik jeg af den danske Lære helt Udmærketg. Og Religions Læren (Hr Qvistgaard) der bedømte den som Religions Spørgsmaal, læste den høit op og sagde: "at den var Megetgodt at jeg vel kunne fortiene helt Udmærketgodt for den, men for at jeg dog ikke skulde tro at den slet ikke kunne skrives bedre, vilde han give mig et - ved. Det er Deres Element, sagde han, derfor er det rimeligt at det er saa godt, var De saaledes i Græsk og Latin; dog De bedrer jo alt mere og mere! - Jeg kommer vel nok efter det haaber jeg, men at det ikke kan skee hurtigt nok giør mig saa tungsindig; De er saa god og mild mod mig, saa at jeg selv synes at jeg alene derfor burde giøre god Fremgang om den endog ikke (som det er) var til mit eget Vel; den Sum som ofres paa mig staar stedse for mine Øine, og jeg tænker da: mon jeg ikke nyder den uværdigt. - Nu er det snart min Fødsels-Dag. Naar jeg fra denne tænker tilbage paa hele mit Liv kan jeg ikke nok som takke det algode Forsyn; hvorunderligt har han ikke sørget for mig; naar jeg tænker herpaa synes jeg ofte at Gud vist ikke vil kunne forlade mig da han alt har giordt saa meget; misforstaa mig ikke Velgiører fordi jeg her nedskriver for Dem nogle Træk af mit Liv; jeg vilde saa gierne for mit eget Vel giøre Dem fortrolig med min Siæl, De vil da nu og i Fremtiden bedre kunne bedømme mig; - Fra det første jeg kan erindre mig var Læsning min eneste og kiæreste Beskiæftigelse; mine Forældre vare fattige men min Fader havde dog megen Lyst til at læse og havde derfor en Deel Bøger som jeg slukte, med de andre Drenge kom jeg aldrig sammen[;] jeg var altid ene, fra jeg saa den første Comedie, brændte hele min Siæl for denne Kunst, jeg husker endnu hvorledes jeg hele Dage ganske ene foran Speilet med et Forklæde paa Skuldrene istædet for en Ridderkappe spillede Das Donauwaibchen og det paa Tydsk skiøndt jeg neppe kunne 5 Gloser; snart lærte jeg mig hele danske Stykker udenad, (thi dengang havde jeg stoer Lethed til at lære udenad), jeg begyndte ogsaa at skrive Stykker, (min gode Moder skiændte derfor ret paa mig da hun frygtede jeg skulle blive gal af alle disse Optøier) - man talte om mig i Byen, jeg begyndte at giøre Bekiendtskab med dannede Familier man lod mig komme i deres Kreds (naturligviis for at more sig ved mig). I Biskop Plums Huus var det jeg blev kiendt af Guldberg. Han og Flere indaande mig endnu mere Lyst til Theateret; nu var jeg 14 Aar og skulde confirmeres, min Moder vilde absolut have mig til et Haandværk, jeg stred der imod ved Graad og Bønner; nu var jeg confirmeret, alle mine Verdens Begreber var dannede af Digterværker, jeg tænkte kun den skiønneste Fremtid, eller tænkte slet ikke, da jeg fik den Idee at reise til Kiøbenhavn og blive Akteur; blændet af de Lovtaler jeg havde faaet, troede jeg ret at være et stort Genie som der Intet kunne være i Veien for (- jeg var jo dengang kun 14 Aar) jeg plagede min Moder om at maatte reise, hun havde aldrig været uden for Fyhn, hun troede derfor at det var mit Spøg og afmalede mig Veiens Længde og lovede at jeg vel maatte Reise naar jeg saa vilde, dersom jeg ei kom til Theatret komme hiem og gaae i en Skrædderlære, det lovede jeg, hos mine Velyndere fik jeg i det hele 14 Rdlr og med dem og et ufordærvet Hierte forlod jeg min Fødebye, i Begyndelsen græd jeg vel lidt, men da jeg kom ud paa Veien blev jeg ret munter, saa mange Penge havde [jeg] ei før havt som nu og jeg troede det var en uhyre Sum, nu kom jeg da til Kiøbenhavn, kiendte ikke et Menneske, stod der ganske alene, og mine Penge vare svundne til 11 Rdlr, jeg tog da ind paa en Giestgivergaard; mine Forsøg at komme til Theateret vare forgiæves, mine Penge gik, fortvivlet besluttede jeg førend at jeg skulde reise hiem vilde jeg gaae i Lære i Kiøbenhavn, en Sneker søgte just en Dreng og hos ham meldte jeg mig[,] han sagde jeg kunde prøve i en 8 Dage før han vilde indskrive mig om jeg havde Lyst dertil og Kræfter; jeg prøvede een eneste Dag men det var mig ikke mueligt at trække det store Saug jeg sagde derfor selv at jeg ikke kunne og tænkte mig om jeg da ikke kunne komme til en lettere Profetion, dog hørte jeg først at der endnu var Een ved Theateret som jeg ikke havde været hos nemlig Siboni, jeg løb op til ham[,] græd og bad (efter at han havde roest min Stemme som den Gang var smuk) dog at antage mig men tillige at tage mig i Huset til sig da jeg ikke havde mer en 2 Rdlr i hele min Formue, der var just Fremmede hos ham, min Historie som jeg fortalte vagte Interesse, især syntes Professor Weise ret rørt over mig; - Efter flere Dage lovede Dage lovede Siboni, naar jeg kunne lære lidt Tydsk for at forstaae ham og jeg vilde hiælpe i hans Huus hvad jeg kunne vilde han nok tage mig til sig; Weise skaffede ved en Supskription 50 Rbdlr til mig og jeg fik i 3 Maaneder 2 Timer om ugen Undervisning i Tydsk, et ½ var jeg hos Siboni, nu kom Ida Wulff, han blev koldere mod mig, og sagde at han ikke kunne holde ud at have mig i Huset, jeg kom nu til Dandseskolen og Syngeskolen, men havde ikke en Skilling, i min Nød huskede jeg paa Digteren Guldberg - ham tyede jeg nu til, som en Fader tog han sig af mig, jeg skrev da en Tragedie, han læste den og roeste flere Stæder deri, læste med mig, og skaffede mig en maanedlig Hiælp i 2 Aar, denne Tid var snart udløben og Pengene var snart forbi, men mange Familier var jeg nu Bleven kiendt med, Gutfeldt var det som først gav mig den Idee at jeg var Digter, han holdt meget af, men jeg var Barn, jeg troede alle Mennesker og var da i de største Tanker om mig selv. - At Gutfeldt oprigtigt menede hvad han sagde mig var og er jeg endnu overbeviist om, men han har jo kunne feile i sin Dom; han skrev blandt andet saa en Anbefaling for mig til Kongen "Andersen har anmodet mig om mine Tanker i Anledning af et eller andet Literairt især dramatisk Arbeide, uden at afgive nogen bestemt Dom, da jeg i lang Tid ei har beskiæftiget mig med noget Dramatisk, indskrænker jeg mig alene til at bemærke, at jeg hos Hr Andersen sporer et ualmindeligt Talent for Digtekonsten, og jeg tvivler ikke paa, at jo denne Yngling ved at kunne lægge sig efter alvorlige Studier vil kunne naae det som saa ofte urigtigen bortødsles og benævnes: et hædrende Digternavn." - At Sligt maatte forøge Begrebet hos mig om mine Evner indseer De nok; nu var det at Theaterdirectionen tog sig af mig, den øvrige Historie kiender De nok! - Naar jeg saaledes betragter mit hele Liv og gaaer ind i enhver af de mindre Omstændigheder, seer jeg jo tydeligt hvorledes Gud har fulgt mig, jeg bør derfor ikke være mismodig, kun at mine Velgiørere ikke kiedes ved mig, jeg er jo ikke forladt længer flere gode Mennesker interesere sig for mig; maatte jeg kun ved Flid kunne oppeveie hvad der mangler i Evner; - Nu kiender jeg først mig selv, lidt godmodig, men forvirret, og luftig er min Charakteer; jeg har slet Intet uden Gud og Menneskenes Godhed derfor er det at jeg ikke kan være rolig nu da jeg er ældre saaledes som da jeg var Barn; men De vil jo sige mig strax mine Feil naar der er Noget De støder Dem over hos mig, derpaa stoler jeg; at De ikke er vred paa mig, skiønt De ikke har skrevet saa længe der paa sætter jeg ogsaa Lid.- Dog i Paasken faaer jeg vel et Brev og maaskee ogsaa saa mange Penge at jeg kan faae et par Beenklæder hvortil jeg trænger meget; - Endnu et Beviis, da jeg veed at det glæder Dem, paa at, som det synes, Rektoren ikke længer er utilfreds med mig er a han i Gaar forærede mig en Billiet til Conserten i Sorøe for de Vandlidte nu imorgen (og den har kostet 1 Rbdlr) ligeledes har han bedet mig at komme op til hans Familie i Ferien, naar jeg havde Lyst. - O Manden er vist god gid jeg bare kunne vedligeholde det, strax da jeg kom til Slagelse var han ligesaadan men De veed jo nok hvorledes han har været mod mig Siden. - De lever dog alle vel i Deres Kreds samt ogsaa hos Andersens? Jeg havde saa meget endnu at skrive, men dels er jeg bange for at De allerede er kied af at læse den Mængde jeg allerede har skrevet dels er det snart Tid at sende Brevet bort. - Derfor Lev vel! misforstaae mig ikke, skiænd dersom De [er] vred paa mig men skriv dog nogle Linier med det første og siig om De er utilfreds med Noget.
Deres taknemlige Andersen.
Slagelse 27/3 25.
