H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 2. april 1843

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Paris den 2den April 1843.

1O3. Til Jonas Collin.

Min kjære faderlige Ven!

Igaar Klokken elleve reiste Theodor med Orla Lehmann til Marseille for derfra at gaae med Dampskibet til Civitta vecchia og altsaa, rimeligviis den 9 April være i Rom; jeg havde glædet mig til at vi i Dag, min Festdag, skulde have drukket en Flaske Champagne sammen, men det lod sig nu ikke gjøre, og jeg er glad ved at han er gaaet til Italien og det med en saa gemytlig Ledsager, som Orla Lehmann er. I forgaaers vare vi en stor Deel Danske til Middag hos Delong, hvor vi drak en Skaal for begge vore Afreisende; i gaar ledsagede vi begge hen til Messageriet notre dame de victoires, hvorfra de rullede afsted; Theodor var i et ypperlig Humeur, følte virkelig Glæde ved at komme igjen paa Reise! vi talte i det sidste Øie­blik om vore Kjære i Amaliegaden og - her sender jeg hans kjærlige Haandtryk. Gud velsigne og glæde ham! det er ikke blot min Mening, men Buntzens og Lehmanns, begge have udtalt sig for mig, at Theodor har havdt særdeles vel af at komme ud i Verden. Jeg tør ogsaa troe at Bun­zen har virket særdeles godt ind paa ham, han har med Magt trukket ham med flere Stæder, nødt ham til at see og tumle sig, der hvor Theodor ellers ikke var kommet; jeg troer ogsaa at det er inderligt godt for et ungt Menneske, der i Hjemmet har den Lykke at høre til en ædel og høit skattet Fa­milie saa Fødselen giver ham en Nimbus, at han komme[r] til een af Ver­dens-Byerne, hvor man kun ved sig selv er hvad man er; blandt de Dan­ske, som denne Gang er her, findes saare dygtige unge Mænd, jeg vil kun nævne Lehmann, Læssøe og Kriger; de have deres selvstændige Mening og det er godt at bryde en Landse med Kamerater. Theodor er afholdt af dem Allesammen og jeg finder han er blevet selvstændigere og jeg synes mildere i enhver Paastand. Han og Lehmann, der er et - høist hjerteligt Menneske, ville godt komme ud af det paa Touren og naar saa Theodor siden forlader Rom og Neapel er han blevet reisevant, som han endnu ikke har havdt Leilighed til at blive, og vil ikke føle Besværligheder paa Hjemfarten. I Juni næsten, tænker jeg De seer ham. Jeg længes allerede efter ham! hver Dag næsten saae vi hinanden! han kom saa venlig og glad henimod mig, Arm i Arm løb vi omkring, og mere end nogen Anden ud­talte han altid sin hele Tanke for mig! - siig til Deres Kone at altid naar jeg talte om hende til ham, sagde han: "ja jeg maa nok snart hjem til dem!" - Jeg kommer saare meget ud og det ene Bekjendtskab føder - det andet! En lidtfor exalteret Baronesse Bornstedt fra Lucern, skrev mig til, og Bun­zen der kjender hende, var Overbringeren, hun drog mig ind i hendes Pleiemoders Soireer, jeg blev næsten overdænget med Artigheder, og det generede mig i det store Selskab at Baronessen altid holdt mig i Haanden og kaldte mig »den store Mester«. De maa vide hun skriver ogsaa Vers! herfra er jeg indført i Soiree hos Grevinde Pfaffis, hvor jeg har gjort Be­kjendtskab med Digteren Balzac og med Charles Raibauld, Forfatter­inden til den lille Fortælling jeg har benyttet i Mulatten; jeg fortalte hende det og fik Dagen efter Indbydelse at komme i hendes Huus; den bekjendte græske Læge Koref, en Ven af Brøndsted, er ligesaa gjæstfii. Og jeg kunde være i Selskab hver Aften om jeg vilde, men det er ikke min Lyst. Med Korefs Kone havde jeg nær forleden faaet en Scene; hun laae halv udstrakt paa en Fløiels Sopha og havde, hvad jeg ikke veed, de franske Damer bruge i stort Selskab, en Slags Ildpotte under sig, jeg seer en Spiritus Flamme under Skjørtet og troer øieblikkelig at der er Ild i det kostbare Gulvtæppe og at Fruen snart gaaer op i lys Lue, jeg er lige paa Springet at fare hen for at slukke, da jeg lykkeligviis bliver besindig og tænker, det skulde dog aldrig være en Slags Mecanik! jeg vil vente til Flammen bliver større! Det blev den ikke og jeg begreb Historien, jeg sagde det til Bunzen, og han loe saa Grevinde Pfaffis kom til og endelig vilde vide, hvad det var; vi sagde det ikke og Baronesse Bornstedt paastod at Andersen havde vist sagt en glimrende Vits. Ud paa Aftenen blev jeg her, fordi B og jeg vare Nordboer, tracteret med varmt Æg-Øl, der kaldtes en Drik »de Wal­halla« og Fruen gjordte Undskyldninger fordi vi ikke, som i Norden fik den i Hjerneskaller. Med Rachel veed De jeg har talt, det er det mine herværende Landsmænd meest misunde mig, da det for Fremmede ikke lader saa let arangere. Marmier kommer mig meget tjenstagtig i møde og de betydeligste Poeter har jeg gjort Bekjendtskab med, af alle disse behager Alexander Dumas mig meest, han vilde gjerne for Curiositeten eie en dansk Oversættelse af Gabrielle, eller Kean, skulde en saadan, uden at gaae med Posten, kunde sendes mig medens jeg. er her i Paris, da vilde jeg blive meget glad ved at give ham den. Tak for Deres Interesse for mine to Stykker; De nævner en stor Mængde der alle skulle gives og hvor Forfatterne og Medinteresenterne drive paa af al Magt, saa at jeg seer nok man maa have en egen Beskyttelse, dog troer jeg - dersom Retfær­dighedenhar nogen Betydning - at af alle de Stykker De nævner have ingen, uden Angelo og Løvenskjolds Opera, Ancennitet for mine; alle de Stykker De nævne ere yngre antagne Børn! - Vil De hilse Fru Heiberg fra mig paa Jomfru Agnetes Vegne. Det er mig om at gjøre at kjøbe her i Paris en heel Klædning, samt noget Linned og derfor ønskede jeg at faae Penge for »En Comedie i det Grønne«, jeg haaber at det kan blive 100 Rdlr men disse maa jeg have paa et Creditiv, her til Paris før Slut­ningen af April Maaned, Creditivet maa afsendes saa betids at det kan være her nogle Dage før min Afreise, og denne bliver ganske sikkert den 7de Mai; et Brev bruger nok 8 Dage om Reisen. Faaer jeg ikke disse Penge, da maa jeg bede Dem sende paa et Creditiv den lille Sum jeg har tilgode for Opførelsen af Mulatten, dernæst 41 Franks, som jeg igaar har udbe­talt Theodor for et Udlæg han har gjort for Dem og Augusta, nemlig et Par Skoe til hende 16 Frank og et Signet til Dem, 25 Frank; begge Dele sendes i den store Kasse Theodor igaar har sendt søværts hjem; jeg har altsaa een og fyrgetyve Frank til gode og disse med Mulat-Pengene faaer jeg da i det værste Tilfælde, gjerne saae jeg Summen forøget ved den grønne Comedies gyldne Frugter; Eduard ønskede en Deel Musik kjøbt og opgav en Deel, jeg har forhørt om den og Prisen er for hver Opera 5, 6 a 7 Frank; han sagde at han vilde betids sende mig Penge her til, maa jeg faae disse paa samme Creditiv, her til Paris, men i Brevet tyd[e]ligt sat ud fra hinanden hvilke Penge der ere mine og hvilke der ere til Comissionerne; har nogen hjemme ellers noget jeg skal udrette lad mig da samme Gang vide det, men som sagt Creditivet maa være her sidst i April, thi jeg bruger dog nogle Dage til at kjøbe hvad der skal kjøbes; Jeg havde ellers haabet i Dag at faae Breve hjemme fra, men ikke eet kom, kun Rantzau havde tænkt paa den 2den April og indrettet sit Brev saa at jeg netop iaften fik det; ingen af Landsmændene har jeg seet i Dag, kun tilfældig fik jeg en Vesit hjemme af Grev Frijs og Sehested-Juel; imidlertid har jeg nydt Dagen ved at see Udstillingen, Magdelaine, bestige Triumphbuen og ende med den store Opera, hvor en Opera »Guerillabanden«, var høist kjedelig, men Balletten la jolie fille de Gand blændede ved sin Pragt!

Lev vel! hils dem Alle hjemme.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter