Dato: 2. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Paris, den berømte 2 April 1843.

Kjære Ven! Hvor tidt er ikke Du og din velsignede Kone i min Tanke! jeg har det godt, jeg er jo ude hvor Alle ere elskelige mod mig! i det lille snevre Danmark har man kun Øie for mine Feil og jeg føler altid der er jeg eensom og fremmed, ude i den bevægede Verden er jeg anderledes tilfreds, der – ja det klinger underlig der har jeg Ro; kun stundom farer der en satanisk Ild igjennem mig, en billig Vrede over at en Deel stort og godt i det lille Danmark her slet ikke kjendes; at Europa kan snakke om Adam og slige Komponister og ikke kjende Dig og Weyse! men det kommer – ja vist, naar I begge ingen Glæde kunne have deraf! Paa Breitenburg tilbragte jeg 16 behagelige Dage, den elskværdige Grev Rantzau gjorte mig mit Ophold der saa hyggelig og godt; en lignende Gjæstfrihed mødte jeg hos Holcks i Hamorg, hvor to nette Værelser ventede mig og de kjære Mennesker vare saa gode mod mig. I Bremen og Dysseldorf havde jeg mange Venner af min Musa og Timer fløi hen, i det alle kappedes om at gjøre mig Opholdet behageligt. Belgien er just et Land at reise i; den ene Jernbane skjærer den anden, man flyver som en Fugl over Enge og Dale, ja ind igjennem Bjergene: Den store Tunnel ¾ Time lang, mellem Cöln og Aachen interesserede mig i høi Grand, skjøndt det er en hæslig Følelse, saaledes flere Minutter at flyve i bælMörke. Brüssel er en Stump af Paris, men heller ikke mere, dog naar man begynder med den, smager det; her hørte jeg Kathinka Heinefetter, som jeg synes godt om, Publicum derimod hyssede og klappede, alt som de personlig var stemt mod hende; hun har ved den sidste ubehagelige Historie i sit Huus faaet en deel Uvenner. Den 8de kom jeg til Paris og boer i rue Richelieu, som Du nok husker, men jeg paa femte, det er noget høit, men saa er jeg Himlen desnærmere; daglig modtager jeg Beviser paa de Franskes Gjæstfrihed og Opmærksomhed; /især maa jeg rose Marmier og Alexander Dumac, den sidste förte mig forleden Aften op bag Coullisserne paa Theater Français da Rachel spillede Phædra; jeg blev der præsenteret for hende og hun var nydelig, ja jeg fandt hende endogsaa smuk; vist er det at intet af Portrætterne ligne hende, uden i det høieste i et enkelt Moment af hendes Roller; jeg finder hun har et ædelt formet, klogt Ansigt; hun sagde til mig at kom hun engang til Danmark vilde hun søge mig, som den eneste Bekjendte hun der havde, og jeg forsikkrede hende, at man der vilde saaledes flokke sig om hende, at jeg flik en Plads ved Døren. Victor Hugo har sendt mig Billet til sit nyeste Drama "Les Burgraves", et Stykke omhvilket Meningerne ere meget deelte; imidlertid er det ikke Sandhed hvad jeg læser i Berlings Tidende at det er totalt udpebet, fem a sex Piber har jeg hørt, og Stykket vedbliver at gaae regelmæssig hver anden Dag. Digteren Heine er meget elskværdig mod mig, vi sees imellem. Thalberg og Rellstab have i disse Dage gjort mig Vesit, de ere her begge for en kort Tid. Wilmers har vundet meget Bifald paa sin Concert og Jules Janin beskytter ham. Imorgen skal jeg føres til Chopin! – Forleden blev jeg overrasket ved at faae med Posten et Brev fra Oldenburg, hvor en mig ibekjendt Dame, udtaler paa det allervarmeste sin Hengivenhed for mig som Digter og beder mig i sit og sin Mands Navn at lægge Veien over deres By og da besøge dem. Ligeledes fik jeg her fra Paris ogsaa et Brev, en ung Baronesse fra Luzern havde hørt om mit Ophold [=Lucie von Bornstedt]/ her og bad mig komme i Grevinde Cx s Soireeer, (hun var der i Huset) i Begyndelsen tænkte jeg, her er nok et aber da bey, men da Bunzen kjendte Familien fulgte jeg med ham og gjorte mange interessante Bekjendtskaber, blev indbudt af tre fire Grever og Grevinder, een af disse Grevinde Pfaffis, fører et stort Huus og her har jeg gjort Bekjendtskab med Balzac og med Charles Rebauld, der har skrevet den lille Fortælling, som jeg har benyttet i Mulatten, jeg fortalte det og Charles (det er en Dame) indbød mig i sine Soireer hvor jeg træffer Lamartine. Imidlertid er jeg ikke ganske rask, jeg kan ikke taale Seine-Vandet og har formelig de tre sidste Dage en Art Cholera; men det gaer vel over! Grizi har jeg hørt i Othello, Semiramis, Don Pasquale og Norma den sidste er hendes Triumph, i samme Opera hørte jeg Jomf Nissen fra Gøtheborg, hun sang særdeles smukt Adalgisas Parti og vandt meget Bifald. "1001 Nat" et Fee-Eventyr paa St Martins Theater gjør stor Virkning og er ogsaa, hvad Decorations Væsen angaaer noget særdeles eiendommeligt. En ny Vaudeville af Bayard kaldet Madms. Dejazet i Serailet, hvor Dejazet spiller sin egen Person gjør ogsaa furore, men den kan aldeles ikke gives uden paa Palays Royale og staaer og falder aldeles med Dejazet. En ny Ballet "La Peri" venter man i disse Dage i den store Opera, der nu er aldeles faldefærdig Tilstand. / Forleden Aften i een af Grevinde Pfaffis Soireer, kunde jeg nær have givet en Scene; jeg vidste ikke at de franske Damer tidt i Selskab have Ildpotte under sig. Een Dame saa jeg halvudstragt paa en rød Flöiels Sopha, hendes Kjole var gledet lidt [i] Veiret, netop saa meget at jeg sae Spiritus Flammen i Varme-Indretningen; jeg troede strax at der vaar gaaet Ild i Gulvtæppet og var lige paa Nippet at springe hen for at slukke før det tændte an i Damens Kjortel, men tillykke fik jeg Besindighed nok til at reflectere, om det ikke kunde være et Slags Mekanik ved Fruen; jeg standsede og ventede paa at ilden skulde gribe om sig og saaledes kom jeg da snart efter det Hele; jeg sagde det til Bunzen, som var med i Selskabet, og han loe, saa Damerne bleve nysgjerrige efter at vide vor Samtale, men vi löi da noget for dem. Ud paa Natten bleve vi to Nordboer tragterede med Æg-Øl, der præsenteredes os, som en Drik "de Walhalla", og Fruen gjorde Undskyldning for at vi ikke fik den i Hjerneskaller! – Hils nu din egen søde, velsignede Kone og de kjære Börn! siig til Karl og til "Tomponisten" at jeg skal, naar jeg kommer hjem klippe dem baade Vendome-Søilen og Magdalenen! Skriv mig et Brev til, Du skylder mig det da allerede fra min græske Reise, men skriv saaledes, at uagtet Brevet bruger otte Dage til paris jeg dog faaer det inden den 7 Mai thi da reiser jeg harfra til Strassburg og hjemad! Vil du ikke nok, i Dag, jeg mener den Dag du faaer dette Brev, lade din Tjener besørge indlagte Sæddel til den lille Recke, Du kjender ham nok. Min ærbødige Hilsen til din Moder og Svigermoder! Siig til Buntzen at hans Broder lever vel, jeg seer ham daglig og synes saa særdeles godt om ham, det har jeg ikke gjort før, thi da kjendte jeg ham ikke. Lev vel! din hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus